Pebby er en robot til hunde og katte
Tingenes internet trænger sig på her og der og allevegne. Om vi kan lide det eller ej. Og selvfølgelig skal vores kæledyr også have glæde af den nye teknologi.
De kan f.eks. få den nye Pebby bold at lege med. En sjovt lysende og lettere pibende nyhed, som hunde og katte kan jage som et levende legetøj.
Pebby gemmer på en mini robot, der kan sætte løjerne i gang med bestemte mellemrum eller tidspunkter, så dyrene får noget motion, når deres ejere ikke er hjemme.
Pebby kan sættes til at følge sin fire-benede legekammerat helt automatisk. Skulle det ikke være nok til at få kæledyret i jage-humør, kan man sætte bolden til at sende en flagrende laserstråle ud på gulv og vægge.
Pebby fungerer samtidig som smart babysitter, der via et indbygget fiskeøje video kamera i HD kvalitet kan overvåge, hvad kæledyret foretager sig.
Nyheden består reelt set af to dele – bolden og et halsbånd. De kommunikerer trådløst med hinanden og kan via Bluetooth, Wi-Fi og internet sende billeder og anden information til en app på de to-benede ejeres smartphone.
Informationerne kan f.eks. være om kæledyrets aktivitets niveau (eller mangel på samme), dyrets kropstemperatur og puls. Lille mis eller vuffer skulle jo nødigt blive syge.
Ejeren kan fjernstyre Pebby bolden via sin smartphone app til iPhone eller Android. Den holder løbende statistik og kan derfor bruges til at overholde diæter, nødvendige gåture osv.
Pebby kan i øjeblikket forudbestilles til halv pris via Kickstarter. Det smarte dyre legetøj fås derfor for 124 USD eller ca. 890 kroner i en begrænset periode.
Vufff eller var det miauwww…..
Ingen kommentarer endnu