OnePlus går ind i e-sport

Pc-salget stiger igen

Stigende konkurrence fra mobiltelefoner og handelskrigen mellem USA og Kina har ikke gjort det nemt at være pc-fabrikant i 2019. Samtidig har processor-giganten Intel haft problemer med at levere de seneste nye chips.

Ikke desto mindre ser det ud til at gå frem for pc-producenterne igen. I tredje kvartal er det globale salg gået frem med mellem 1,1 og 3,0 procent. Det afhænger af, hvilket af de store analyse-firmaer, man spørger. Gartner eller IDC.

Gartner vurderer således, at der blev købt 68 millioner pc’er verden over i juli, august og december mod 67 mio. i samme periode for et år siden. Det svarer til en beskeden vækst på 1,1 procent.

Gartners vurderinger for pc-salget i tredje kvartal minder om IDC’s. Også her angiver tallene millioner styk solgte enheder. (Grafik: Gartner)

Rivalerne fra IDC mener, at pc-salget var et par millioner højere. 70,4 millioner i tredje kvartal, hvilket svarer til en fremgang på 3,0 procent.

Begge analyse-firmaer er enige om, at kinesiske Lenovo er verdens nummer ét i pc’er. Med HP, Dell, Apple og Acer op det følgende pladser. Gartner har så Asus i sjette position.

Lenovo sælger næsten hver fjerde pc i verden. Næsten lige så mange køber en HP pc, mens Dell følger seks-syv procent efter i markedsandel. Alle andre har under 10 pct. af markedet.

Her er IDC’s bud på en Top-5 over verdens bedst sælgende pc-mærker i juli, august og september. (Grafik: IDC)

Apples og Asus’ pc-salg går tilbage sammenlignet med sidste år, mens Lenovo, HP, Dell og Acer alle kan notere fremgange.

Hos både Gartner og IDC omfatter begrebet pc’er desktop computere, laptops og to-i-én maskiner, men ikke Chromebooks eller rene tablets.

Analytikerne fremhæver, at Microsofts kampagner for at opgradere deres til Windows 10 har været med til at øge pc-salget – især hos virksomheder.  Den tekniske support på Windows 7 slutter den 14. januar 2020, og dét har fået mange til at udskifte deres gamle pc med en ny.

Fremgangen i pc-salget har kunnet mærkes i det meste af 2019. Kun første kvartal viste et fald i købelysten. Til gengæld advarer IDC om, at told-kapløbet mellem USA og Kina kan betyde dyrere pc’er i de kommende måneder….

Microsoft har fin succes med sine Surface laptops. De er endnu ikke trængt ind i Top-5 på verdensbasis, men har ifølge Gartner erobret en femteplads på det amerikanske marked i juli, august og september. (Foto: Microsoft)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus går ind i e-sport