HTC henter inspiration hos Motorola

Pas på offentlige USB stik

Det er ikke noget nyt, at man skal passe på med at koble sig på gratis Wi-Fi netværk i f.eks. lufthavne, udstillings-centre, restauranter og på offentlige pladser. De er et oplagt sted for hackere og andre it-kriminelle at lægge sig for at lytte med på brugernes online kommunikation, stjæle passwords osv.

Nu er der så kommet en ny fare-kilde, der kan gøre skade på de millioner af mennesker, som bærer rundt på batteridrevne gadges som mobiltelefoner, tablets og laptops. Denne gang er det de USB-stik til gratis opladning, som man ser oftere og oftere i lufthavne og på turist-attraktioner.

USB-stikkene ser ellers så uskyldige ud, men det er kun på overfladen. Indeni kan de være hacket og fyldt med malware. Når man sætter sin gadget i for at hente lidt lidt strøm kan den også blive malket for ens personlige data, kodeord osv. USB-stikket kan sågar låse ens mobil, så man ikke længere kan bruge den.

Hackerne udnytter, at moderne USB-kabler i dag bruges til både strømforsyning og data-overførsel. Derfor kan de være lige så farlige at bruge som gratis Wi-Fi netværk, som man måske ikke engang skal bruge et password til.

Offentlige USB-stik, hvor man kan lade sin mobiltelefon op gratis, bliver mere og mere almindelige. De er desværre ikke uden risiko. (Foto: LA District Attorney’s Office)

Politi-myndighederne i Los Angeles i Californien har udsendt en advarsel mod brug af offentlige USB stik. Advarslen retter sig især mod turister og andre rejsende, der synes, at lade-stationer i gadebilledet, indkøbscentre, lufthavne, hoteller osv er oplagte at bruge.

Advarslen har overskriften ”USB Charger Scam”, og den beskriver de metoder, som hackere i dag benytter for at få adgang til folks personlige data. Metoden kaldes “juice hacking”. Den er åbenbart ved at være så udbredt, at Los Angeles’ distrikts-anklager finder det nødvendigt at udsende en alarm.

Ifølge advarslen er den bedste metode at undgå problemer at holde sig langt væk fra offentlige og åbne USB-stik og Wi-Fi netværk. Hvis man har behov for at lade sine gadges op, bør man gøre det med sin egen oplader-blok eller bruge powerbanks med ekstra batterier i….

(Artiklens indledningsfoto:  Lucian Alexe / Unsplash)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HTC henter inspiration hos Motorola