Veteraner er pengemaskiner på scenen

Pas på, hvad I ”liker” på Facebook

Det er en kendt sag, at Facebook, Twitter og co. holder øje med, hvad der skrives i indlæg hos dem. Racisme, hade-tale, personlige angreb, fanatisk religiøsitet, billeder af våben eller opfordring til terrorisme bliver slettet så vidt muligt. Til det formål har Facebook indført kunstig intelligens og menneskelige censorer.

Men måske folk fremover skal tænke et skridt videre. I Schweiz er det nemlig nu blevet ulovligt at ”like” eller dele online indlæg, der har et hadefuldt eller ærekrænkende indhold.

Det schweiziske medie ”The Local” fortæller, at sagen blev indbragt sidste år for en lokal byret i Schweiz. Her blev den tiltalte idømt en bøde. Dommen blev straks appelleret, men næste instans – landsretten i Zürich – har nu erklæret sig enig med byretten.

Ifølge landsretten er det således en forbrydelse at ”aktivere Like eller Dele knapper i Facebook, fordi det kan øge synligheden og på den måde medvirke til udbredelse af ulovligt indhold i det sociale medie.”

(Foto: GraphicsSC / Pixabay)

Dommen kom i en sag, hvor de schweiziske domstole skulle behandle en sag, hvor en person var sigtet for at have ”liket” indlæg, der anklagede en dyre-aktivist for at være anti-semitisk og neo-nazistisk.

Den tiltalte blev altså erklæret skyldig og idømt en bøde for at hjælpe med til at sprede injurerende indhold på Facebook. Om dommen vil danne præcedens i andre europæiske lande, må vi se i den kommende tid.

I hvert fald giver den nye schweiziske dom anledning til at tænke sig om en ekstra gang, når man ”liker” eller deler kontroversielt indhold i sociale medier.

I øvrigt er det langtfra første gang, at et ”Like” kan give problemer: For nogle år siden fandt en amerikansk domstol, at det var en overtrædelse af et tilhold at like billeder af sin eks-kæreste. Her havde en mand sendt anerkendende klik af 22 fotos, som hans ex havde publiceret af sig selv på Facebook.

I andre tilfælde er folk blevet fyret, fordi de har ”liket” konkurrenters indlæg eller tekster, der stred mod deres arbejdsgivers politik, forretnings-politik og moral….

(Indledningsfoto til artiklen: TeroVesalainen / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Veteraner er pengemaskiner på scenen