Velkommen hos folket - Apple

På vej tilbage til det normale?

Det er bestemt ikke kun i Danmark, at den store diskussion går på, hvornår og hvordan samfundene skal vende tilbage til normal-tilstandene efter Corona virus krisen. Den udvikling skændes politikere, erhvervsliv og debattører om i de fleste andre lande.

Jeg vil ikke gå ind på debatten i Danmark. Den bliver rigeligt dækket af andre i de danske aviser, radio, tv og i de sociale medier. I stedet har jeg fundet en interessant ny infografik frem, der viser, om folk i andre lande mener, at de vil være ”back to normal” i juni måned.

Analyse-firmaet Ipsos har spurgt 28.000 mennesker i 15 lande om deres holdning. Danmark er desværre ikke med i rundspørgen, men det er mange andre lande, som vi godt kan sammenligne os lidt med. I hvert fald holdnings-mæssigt.

(Infografik: Statista.com)

De mest optimistiske folkefærd ser ud til at være brasilianerne og inderne. I de to store lande venter over otte af ti indbyggere, at de vil leve som før Corona allerede til juni. Det er større tiltro end i Kina med 78 procent, hvor hele COVID-19 pandemien ellers begyndte.

Det mest pessimistiske land er Japan. Her han man kæmpet med Corona siden januar – længe før vi mærkede virussen her i Danmark. Først for nylig indførte Japan skrappe restriktioner mod smitten. Måske derfor tror kun 19 procent af japanerne, at deres land vil have stort set normale tilstande igen om et par måneder.

Europæiske lande ligger midt på den procent-skala, som Ipsos har tegnet. I Spanien, der ellers er meget hårdt smitte-ramt for tiden, regner 69 procent med, at de er vendt tilbage til det normale i juni. Det er to af tre spaniere. I Italien siger 49 procent det samme, i Frankrig 45, i Tyskland 40 og  i Storbritannien kun 27 procent….

(Indledningsfoto til artiklen: Engin Akyurt / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen hos folket - Apple