To timer om dagen på Facebook og co

Nu skal fake news bekæmpes

Selvom falske nyheder i princippet altid har eksisteret – i gamle dage hed de blot en and i avisen eller propaganda – har internet, sociale medier og den amerikanske præsident valgkamp fået problemet helt op i gear.

Således viser mange undersøgelser, at befolkningerne i en række lande – herunder også Danmark – har mistet en pæn portion af tilliden til både journalisterne på etablerede medier og ikke mindst de ting, de får præsenteret i sociale medier.

En lille håndfuld kendte tech firmaer er nu gået sammen med en række store amerikanske fonde for at finansiere det nye ”News Integrity Initiative”. Start-kapitalen er 14 mio. USD – ca. 100 millioner kroner.

Initiativet er skabt for at hjælpe mennesker til at tage bedre valg blandt de nyheder, de læser og deler online.

Blandt grundlæggerne finder vi Facebook, Mozilla (dem med Firefox browseren), Betaworks, AppNexus, Ford Foundation, The Democracy Fund, Craig Newmark Philanthropic Fund, Tow Foundation og The James S and James L Knight Foundation.

Andre støtter er Wikipedias grundlægger Jimmy Wales, FN’s UNESCO, de internationale PR-bureauer Edelman og Weber-Shandwick, og adskillige journalist organisationer. Fra Danmark er Constructive Institute fra Aarhus Universitet med fra begyndelsen.

I en pressemeddelelse skriver initiativet, at ”man vil fremme menneskers nyheds-forståelse, øge tilliden til til journalistik verden over og skabe en bedre offentlig konversation”.

Det vil initiativet bl.a. gøre gennem at støtte forsknings-projekter og organisere globale møder med branche-eksperter.

News Integrity Initiative vil blive administreret af CUNY Graduate School of Journalism i New York….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To timer om dagen på Facebook og co