Samsung på vej med Galaxy Note 8

Online velgørenhed er på vej frem

I gamle dage foregik velgørenhed og indsamlinger til godgørende organisationer mestendels ved at sende reklamer rundt med posten eller lade frivillige stemme dørklokker.

I de senere år er tv-reklamer og tv-shows blevet en populær afløser, der kan samle mange millioner af kroner ind til f.eks. nødhjælp, sultende børn i Afrika eller til bekæmpelse af kræft.

I fremtiden kunne det dog se ud til, at sociale medier får en stadig større betydning for velgørenhed og ”fund raising”.

Ifølge analysefirmaet Global Web Index vokser interessen for velgørenhed støt, og i dag følger omkring 15 pct. af verdens internet-brugere mindst ét af den slags initiativer i sociale medier.

10 pct. af de voksne netbrugere støtter og/eller promoverer indsamlinger direkte via f.eks. Facebook. Med andre ord er sociale medier en effektiv og profitabel kanal at bruge.

Kvinder er mere aktive online end mænd, når det gælder ”charity” – og aktiviteten stiger i takt med folks indkomst. Vel ikke overraskende. Fattige skal jo bruge alle deres penge til egne behov og har sjældent råd til at give væk til andre, der måske har det endnu dårligere.

Seks ud af 10 fortæller, at de er aktive med velgørenhed i sociale medier, fordi denne kanal giver dem fine muligheder til samtidig at udtrykke deres egen mening – så mange kan se den. Det er lidt sværere, når man donerer penge ved et tv-show eller giver dem til en indsamler.

Den nye undersøgelse viser også, at europæerne er de mest sløve – eller er de bare tilbageholdende – til at gøre gode ting og støtte ”fund raising” via sociale medier. Kun 11 pct. af europæerne er med, mens tallet er 25 pct. i Mellemøsten og Afrika (hos dem, der har råd) og 17 pct. i USA.

Global Web Index bygger sine analyser på interviews med over 56.000 internet brugere i alderen 16 til 64 år i 34 lande verden over….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung på vej med Galaxy Note 8