Mere power i ørerne

OnePlus søger flere ideer

Normalt mangler mobiltelefon fabrikanterne ikke ideer til at nye features og funktioner. De kommer i snesevis for hver ny generation af smartphones. Ikke alle er lige gode. Nogle gange føler man, at features er indført bare for at finde på noget nyt.

Skulle der alligevel opstå tørke i iderigdommen, må man håbe på, at telefon-fabrikanten har en alternativ løsning at falde tilbage på. Sådan en skaber OnePlus sig lige nu med sin IDEAS portal, der skal gøre afstanden fra brugere til udviklere og designere meget kortere.

OnePlus opfordrer direkte sine brugere til at komme med forslag til forbedringer og nye ideer til fremtidige smartphones via portalen. Alle forslag er velkomne – fra helt små detaljer til overordnede betragtninger. OnePlus lover, at alle indlæg bliver læst, taget alvorligt og overvejet.

(Foto: OnePlus)

Fra begyndelsen er OnePlus IDEAS fokuseret på software til telefonerne. Senere vil den kinesiske fabrikant også åbne for forslag til hardware forbedringer. Software er meget hurtigere at lave og ændre, så det er logisk at starte her.

“Gode ideer kan komme alle vegne fra. Derfor åbner vi en ny vej, hvor vi lytter til vores brugergruppe. Vi gør det lettere at blive hørt,” skriver OnePlus IDEAS på sin hjemmeside.

Den første runde med idé-indsamling begyndte den 5. marts og løber frem til den 30. april. Senere vil yderligere tre runder blive gennemført. På portalen kan man både se alle indkomne ideer og, hvad hver enkelt deltager er kommet med.

Hvad kan gøres bedre og smartere på OnePlus telefoner? (Foto: OnePlus)

Gode ideer til f.eks. OnePlus’ OxygenOS styresystem kan blive præmieret med billetter til OnePlus events, ligesom deltagere kan optjene ”community credits” eller vinde f.eks. OnePlus Bullets øretelefoner.

IDEAS er i øvrigt ikke OnePlus’ egen idé. LEGO har gennem flere år kørt en lignende platform, der har frembragt nogle af de flotteste nye LEGO byggesæt på markedet….

(Indledningsfoto til artiklen: Clkr-Free-Vector-Images / Pixabay)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere power i ørerne