Alt, hvad der er værd at vide om den nye super Samsung

On er smarturet fra Diesel

Det kunne se ud, som om 2017 skal være året, hvor vi oversvømmes af smartwatches. Ikke bare sådan noget sopperi i vandkanten, som vi har oplevet de seneste par år.

Her har kun få mærker som Apple, Samsung, Huawei eller Garmin taget markedsføring af nye smart-ure rigtigt seriøst, mens et par enkelte schweizer-mærker (TAG Heuer og Breitling) er hoppet med i båden til de mere luksus-vante kunder.

På Basel World 2017 udstillingen i Schweiz lige nu, der er urverdenens mekka for nogle dage, har branchen imidlertid sat de store bølgemaskiner i gang.

Et af de ret spændende nye smartwatches kommer fra jeans-mærket Diesel.

Selve kernen i det nye Diesel On ur er som moderne Android Wear 2.0 ure flest. Det vil sige en Snapdragon 2100 processor og 4 GB RAM.

Skærmen er på 1,4 tommer, og uret indeholder de sædvanlige sensorer til fitness samt notifikationer, musik og email fra både iPhone og Android.

Det, der gør Diesel On til noget særligt, er designet plus en række skægge funktioner.

F.eks. har uret en effekt, som får skærmen (urskiven) til at ”splintre”, når der ankommer en særlig vigtig notifikation eller alarm

Bruger man sin smartwatch til at holde øje med vejret, kan skærmen på Diesel On skifte farve helt efter klima forholdene. Fra snehvidt og effekter, som om skærmen er frosset til – over dampende hede i solskin – til truende sort i uvejr.

Diesel medleverer otte egne unikke urskiver, der skal udtrykke mærkets livsstil med jeans og et cool outfit. Men selvfølgelig kan man udskifte de digitale skærme helt efter lyst og behov med alle mulige andre Android Wear kompatible layouts.

En af de to knapper på Diesel On tænder for Googles personlige Assistant, så man kan styre uret med sin stemme.

Man kan bl.a. bede om vejrudsigten, sætte husk markeringer i kalenderen eller spørge om, hvilken retning man skal gå. Så svarer uret med både skærmbilleder og sin egen stemme, når det henter geografiske informationer fra Google Maps.

Diesel On har Google Fit app indbygget, som måler puls, temperatur, kalorie forbrænding, pull-ups og push-ups fra body building eller løbet, gået og cyklet afstand og tid.

Diesel vil tilbyde sit On ur i fem farver med otte forskellige urremme i materialer som denim, læder eller kanvas.

Diesel On kommer til salg fra sommer til priser fra 325 USD – det svarer til ca. 2.300 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt, hvad der er værd at vide om den nye super Samsung