Nu bliver mobil design rigtig spændende

OiSTER går nu efter erhvervs-kunder

Teleselskabet 3 har hidtil mest brugt sit datterselskab OiSTER til at sælge billige mobil-abonnementer til privatkunder, hvor prisen er det vigtigste.

Nu skal de syngende østers fra tv-reklamerne imidlertid også forsøge at lokke flere firmakunder ind i folden. Det sker via det ny-oprettede OiSTER Biz, der vil tilbyde mobiltelefoni til priser fra 80 kroner ekskl. moms om måneden.

3 er inde i en periode med succes i erhvervslivet efter i adskillige år at have været teleselskabet med den klareste privat-profil af alle. Sidste år vandt 3 således Carlsberg som kunde.

Den nye business profil med jakkesæt og åbent-stående skjorte skal nu spredes i hele koncernen og dermed får de skægge østers også slips på.

Nu trækker de musikalske østers i jakkesæt og henvender sig til moms-registrerede virksomheder.

OiSTER Biz tilbyder abonnementer med online selvbetjening uden binding. Profilen er grundlæggende den samme som hos privatpersonerne: ”Bedst til prisen” er hoved-argumentet for at vælge OiSTER.

”Vi har længe solgt telefoni til CVR-numre, men vi tror på, at der findes mange flere virksomheder derude, som kunne være interesserede i vores lavpris-model. Målgruppen er mindre firmaer, der er vant til at handle og agere på internet,” forklarer Jesper Bennike. Han er direktør for OiSTER.

Hos OiSTER Biz kan man købe mobil-abonnementer uden binding fra 80 kroner om måneden. Med i prisen følger fri tale og sms/mms samt 20 GB data. Vil man have 60 GB data, koster det 100 kroner pr. måned, mens man betaler 120 kroner for fri data. Alle priser er eksklusive moms.

OiSTER Biz bruger teleselskabet 3’s mobilnet, der i øjeblikket dækker 98 pct. af den danske befolkning med 4G kvalitet. Alle abonnementer inkluderer 4G data, samlerabat, WiFi opkald og adgang til fordelsklubben OiSTER+….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver mobil design rigtig spændende