Bing er den evige taber

Øko-lyden kommer fra rørene

Normalt burde højttalere været den mest ”naturlige” del af et musik-system. I hvert fald i gamle dage var kabinetterne lavet af ægte træ. Højttalernes membraner af pap, inden det blev afløst af alle mulige kunststoffer og metaller.

Mærkelig nok markedsfører ingen højttaler fabrikanter sig på at være miljø-rigtige, grønne eller på at bruge certificeret træ fra beskyttede skove. Det ville da ellers være oplagt, når møbel-producenter gør det.

Nu kommer imidlertid en rigtig ”mørkegrøn” højttaler. Engelske Flare Audio fremstiller nemlig sine Zero nyheder langt hen ad vejen af genbrugs-papir. Eventuelt overskud fra produktionen sendes tilbage til papir-fabrikken, hvor de kan indgå i ”recycle” cirklen.

(Foto: Flare Audio)

Papiret i Zero højttalerne holdes på plads af tynde aluminiums-plader, der naturligvis også kommer fra genbrug. Med andre ord er der nul spild i produktionen af de utraditionelt designede Hi-Fi højttalere.

I stedet for traditionelle kabinetter i træ benytter Flare Audio to millimeter tykke papirstykker, der lægges i pres mellem tynde alu-plader. Tilsammen skal de et materiale, der er lige så hårdt som beton.

Hver højttaler sidder i er rør-formet kabinet, der består af 1.400 lag papir og aluminium, Materialet har den særlige evne, at det kan slippe luft igennem, så det ikke er nødvendigt at have basrefleks-port. Højttaler-membranen har ikke problemer med at flytte luften bag sig.

Princip diagram over Zero højttaleren. ( Illustration: Flare Audio)

At der er tale om seriøs high-end Hi-Fi, afspejles i prisen. Zero højttalerne er dyre. De fås i tre størrelser, som hver for sig kan bestilles i 16 forskellige farver. Alene på dét punkt er Flare nyhederne anderledes end de fleste andre højttalere.

Den største model er Zero 21, der måler 735 gange 365 millimeter. Den koster fra godt 52.800 kroner. Mellem-modellen Zero 12 på 425 gange 190 mm skal man betale 26.402 kroner for. Endelig er der den lille Zero 8.1 på 290 x 190 mm. Her er prisskiltet 17.599 kroner.

Man kan stakke Zero højttalerne på flere måder, så de ligner en meget musikalsk bunke rør. Et sæt med to fire højttalere monteret som to stereo enheder kan købes fra 83.625 kroner….

(Foto: Flare Audio)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bing er den evige taber