Her er LP’en en trådløs højttaler

Nyt liv til ældre bilmodeller

Hvad gør man, hvis man kører rundt i en ældre personbil eller varevogn, der ikke har integreret touch skærm og bilradio i instrument brædtet – og alligevel gerne vil have glæde af de nye digitale online tider?

Man kan selvfølgelig have sin smartphone liggende på nabosædet eller montere den i de mere eller mindre klodsede holdere, som man købes nærmest overalt. Det er ikke så elegant som de integrerede løsninger, men fungerer trods alt.

Bilradio giganten Pioneer viser nu en endnu smarte måde på CES Show udstillingen i Las Vegas, SPH-10BT er en radio med smartphone holder i, der får det hele til at fungere som en fin touch skærm med navigation, musik styring, telefon og bakkamera.

Den nye Pioneer fungerer både med iPhones og Android telefoner. De klikkes nemt ned i autoradioen ovenfra og kan monteres enten vandret eller lodret. Selve SPH-10BT enheden passer i et almindeligt DIN-normeret hul i instrument brædtet. De sidder i næsten alle ældre bilmodeller og såmænd også i en del nye.

Mobiltelefonen arbejder sammen med bilradioen via trådløst Bluetooth og Pioneers Smart Sync app. Ikke noget med løse dinglende ledninger, og mobilen får strøm direkte fra bilens batteri via bilradioens konnektor.

På selve Pioneer radioen sidder seks knapper, der bruges til hurtige genveje. Det er f.eks. til valg af signalkilde for musikken, til at se indkomne emails og sms, til telefon opkald, navigation osv. Ofrer man lidt ekstra, kan man købe et Pioneer ND-PS1 system med bakkamera og p-sensorer. Så bliver parkering en leg selv i sin gamle smadderkasse.

Den nye Pioneer bilradio er forsynet med store genvejstaster til de mest anvendte funktioner på mobiltelefon displayet. Alternativt bruger man stemme kommandoer til at få dem frem.

Pioneer er selvfølgelig klar over, at firmaets kørende kunder helst ikke skal tage hænder fra ratten og opmærksomheden fra trafikken. Derfor kan den nye kombination af bilradio, mobil og touch skærm styres ved hjælp af stemme kommandoer. Ligesom i de nye dyre Audier, BMW’er og Mercere.

Lidt mere legesygt – og måske mindre trafiksikkert – er Pioneers tilbud om, at SPH-10BT har en stribe ”DJ-agtige” funktioner til at gøre sine spillelister mere spændende. Bilen skal jo trods alt ikke fungere som et rullende diskotek.

Endelig er den nye Pioneer bilradio kompatibel med både Apple CarPlay og Android Auto, som mange nye bilmodeller er udstyret med. Mærkelig nok tilbyder de samme fabrikanter sjældent, at kundernes smartphones bliver integreret som en del af bilens multimedie system via en velanbragt holder.

Pioneer SPH-10BT smartphone receiver koster knap 1.000 kroner på det danske marked. Et sæt med bak- og p-sensorer fås for 600 kroner….

https://www.youtube.com/watch?v=PZy_iroP43c%20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er LP’en en trådløs højttaler