Little Pepper er en telefon

Nyt armbånd er spionernes skræk

Man behøver ikke at se en science fiction film for at vide, at vi bliver aflyttet og kontrolleret her og der og allevegne. Tænk blot på de mange overvågnings-kameraer overalt.

Dertil kommer, at både vores smartphones, smart-tv, smartwatches og trådløse højttalere kan lytte med på alt, hvad vi siger. Det kræver kun, at de er forsynet med en digital assistent a la Apples Siri eller Googles Assistant.

Fabrikanterne afviser ikke, at deres produkter kan bruges som elektroniske ører. Til gengæld lover de, at den slags funktioner er slået fra på de gadges, man køber i butikkerne. Det lyder ikke altid lige troværdigt, når det kommer fra Amazon, Apple, Google, Facebook osv.

Det var præcist, hvad ægteparret Heather Zhang og Ben Zhao i USA følte, da de havde levet i et par uger med en Amazon Echo højttaler i huset. Var der nu nogen, der lyttede med, når de talte privat sammen – eller når de lå og hyggede i sengen?

Den første prototype af jammer armbåndet er ret klodset. Opfinderne mener dog, at det færdige produkt vil være meget slankere og mere elegant. Som et stort smartwatch: (Foto: HCI labs / UChicago / YouTube)

Nu er Zhang og Zhao tilfældigvis begge professorer i computer-videnskab på University of Chicago. Derfor gik der ikke lang tid, før de havde et forslag til løsning. Et armbånd, der kan jamme alle mikrofoner i et lokale. Ikke kun dem, der sidder i smartphone, laptop, tv eller højttaler. Men også dem, som folk måtte have installeret hemmeligt i rummet.

Deres lidt klodsede armbånd rummer en computer-styret tone-generator, forstærker og hele 24 højttalere. De kan udsende ultra-soniske lyde, som menneskets ører ikke kan opfange – og som mikrofoner bestemt ikke kan lide.

I praksis foregår det ved, at de små højttalere spreder lyde, som vil hylde almindelige stemmer ind i en sky af støj. Mikrofonerne kan ikke adskille støj fra de ønskede ord, og eventuelt uønskede lyttere vil kun høre en kakofoni af forvirrende toner.

Desværre er jammer armbåndet endnu ikke til salg kommerciel, men det er på vej. Samme med en række investorer vil Zhao og Zhang kunne producere nyheden til en udsalgspris på bare 20 dollars – det er under 150 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: HCI Labs UChicago / YouTube)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Little Pepper er en telefon