Skepsis vokser mod moderne fodbold

Nye grænser for Facebook?

Facebook har det ikke kun svært på hjemmebane i USA, hvor politikere jager verdens største sociale medie på grund af russernes påståede indblanding i de seneste præsidentvalg.

Facebooks advokater har også travlt i Europa, hvor EU tvinger Zuckerberg og co. til at overholde de strenge GDPR krav om privatlivets fred.

Desuden vil Frankrig have Facebook til at betale en særlig online skat, mens tyskerne ser meget skeptisk på det sociale medies anvendelse af bruger-data.

I dag kom det således frem, at de tyske monopol myndigheder – mere præcist Bundeskartellamt – vil tvinge Facebook til at stoppe indsamlingen af de dele af brugernes private information, som bliver delt med apps og eksterne internet sider udenfor Facebook selv.

De tyske myndigheder holder et meget vågent øje med Facebooks forretnings-politikker.

 

Det gælder f.eks. marketing firmaer som Cambridge Analytica, der fik hele Facebook skandalen til at rulle sidste år. Men forbuddet skal såmænd også omfatte andre services hos Facebook selv som f.eks. populære apps a la Instagram og WhatsApp.

Hvis det står til de tyske monopol-vogtere, må der helst slet ikke foregå eksport af bruger oplysninger ud af Facebook overhovedet.

Tyskerne er nemlig irriterede over Facebooks praksis med at indsamle både eksterne og interne data om hver bruger, så denne kan få så skræddersyede og personligt rettede reklamer som muligt.

Ifølge den store tyske avis ”Bild am Sonntag” vil Bundeskartellamt præsentere sin afgørelse for Facebook i løbet af de kommende uger.

Tyskland har store problemer med “hate speech” og racistiske udtalelser i de sociale medier. Bl.a. har den tyske højrefløj markeret sig på Facebook.

Det er ikke oplyst, hvor hurtigt Facebook i givet fald skal ændre sin praksis. Formentlig får Facebook en frist på nogle måneder. Hvis ikke Zuckerberg og co. overholder de nye regler, vil der vanke bøder på op til 10 millioner euro – ca.  kroner.

De tyske monopol-jurister har allerede for et stykke tid siden vedtaget, at Facebook har misbrugt sin fører-position i de sociale medier til at indsamle informationer uden ejernes tilladelse.

Facebook har afvist at have udnyttet sin stilling på ulovlig måde. I et statement til “Bild” erklærer Facebook sin uenighed med Bundeskartellamt og viljen til at ”kæmpe for at forsvare sin position.”

Taber Facebook sin sag i Tyskland, kan det blive til en lavine. De øvrige EU-lande inklusive Danmark kunne hurtigt stå klar med lignende krav. Derefter følger så USA osv osv….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skepsis vokser mod moderne fodbold