Fascinerende internet i "real time"

Ny supermobil til 4.200 kroner?

Først de tørre fakta, som vi kender:

Næste generation OnePlus telefon har verdens-premiere tirsdag den 20. maj kl. 18 dansk tid. Den kommer til at hedde OnePlus 5. Ikke 4, som havde været det logisk næste skridt efter den nuværende 3T model.

Årsagen er, at tallet 4 betyder uheld eller ulykke i mange asiatiske lande. Herunder også Kina, hvor OnePlus stammer fra.

Så de forholdsvis sikre ting, vi ved om den nye OnePlus 5:

Telefonen udstyres med den nye og stærke Snapdragon 835 processor, der får hele 8 GB RAM at boltre sig på. Det er dobbelt så meget arbejds-hukommelse som på de fleste andre smartphones. OnePlus 5 fås dog også i en version med 6 GB RAM.

Skærmen bliver på 5,5 tommer – måske kun 5,3 tommer – men vil næppe gå helt ud i alle hjørner af fronten sådan som på Samsungs nye og meget elegante Galaxy S8. Men den er jo også noget dyrere.

OnePlus 5 bliver slankere end forgængerne. Faktisk antyder OnePlus, at 5’eren bliver verdens tyndeste flagskib telefonen. Det vandtætte cover er af metal med en keramisk lakering.

Dette billede afslører, at det dobbelte kamera på OnePlus 5 minder meget om iPhone 7 Plus.

Batteriet bliver på 3.400 mAh og forsynes med OnePlus’ egen hurtig oplader. Telefonen får USB Type C stik og bibeholder sandsynligvis det klassiske hovedtelefon-stik. Ligesom Samsung i øvrigt.

Kameraerne bliver uden tvivl en af den nye mobils særlige styrker:

OnePlus udvider således til et dobbelt kamera på bagsiden – og designet ligner iPhone 7 Plus til forveksling. De tekniske specifikationer er ikke offentliggjort, men rygterne fra Kina taler om mindst 16 megapixel sensorer.

Og det lidt mere usikre:

OnePlus’ topchef Pete Lau lagde forleden et indlæg på Weibo (Kinas pendant til Twitter), hvor han viste billeder af Hydrogen OS styresystemet på 5’eren. Hydrogen er en variant af Android og bygger på den seneste Android 7.1.

Mere interessant afslører Laus skærm-dumps, at OnePlus 5 vil komme med flere Microsoft apps installeret. Spørgsmålet er så, om det kun er på de telefoner, der skal sælges i Kina – eller om vi også får dem med i prisen i den danske OnePlus 5.

Det store spørgsmål er også, om OnePlus hopper på Quad HD (2K) kvalitet på 2.560 x 1.440 punkter eller holder sig til Full HD grafik (1.920 x 1.080 punkter) som på den nuværende 3T model.

Der synes at være en tendens i øjeblikket blandt kinesiske mobilfabrikanter til at vælge Full HD for at holde prisen på telefonerne nede. Quad HD displays er meget dyre og strømkrævende.

Piratfoto fra Slashleaks, der hævder at have haft en OnePlus 5 i hånden allerede.

OnePlus kunne meget vel følge den trend. Også ud fra det ræsonnement, at brugerne alligevel ikke kan se de bitte-bitte små billedpunkter i Quad HD i den daglige praksis med telefonen.

Til sidst til prisen, der ikke er offentliggjort endnu  – og dog:

I Finland er det kommet frem, at OnePlus 5 skal koste 555 euro, hvilket formentlig vil svare til 4.199 kroner i Danmark. Det er 900 kroner – eller 116 euro – dyrere end den nuværende OnePlus 3T.

Stadig en rigtig god pris, når man sammenligner med konkurrenterne på markedet – Samsungs Galaxy S8 koster således 2.000 kroner mere og en sammenlignelig iPhone Plus 2.500 kroner mere….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fascinerende internet i "real time"