Sådan bliver 6G telefoni om 10 år

Ny mobil skal minde om Titanic

Egentlig er der ikke meget at fejre for Titanic. 1.514 mennesker druknede, da verdens dengang største passagerskib sank natten mellem den 14. og 15. april 1912 – efter en kollision med et isbjerg på vej over Atlanten

Ikke desto mindre fejres Titanic hele tiden. For eksempel, når de første tv-billeder hentes op fra havets bund på 3.810 meters dybde. Eller, når originale ting fra skibsvraget som f.eks. porcelæn eller skibsklokker ryger på auktion oppe på landjorden.

Tilsyneladende synes mobiltelefon entusiaster, der gerne giver formuer for en helt speciel smartphone model, heller ikke, at Titanic er værd at fejre.

Det største “ko-øje” på mobilens ryg fungerer som udstillings-vindue til et lille stykke af Titanics skrog, som er hentet op fra havets dyb_ (Foto: Caviar)

I hvert fald har den russisk-italienske iPhone-tuner Caviar haft lidt besvær med at sælge sine særlige iPhone 11 Pro / Pro Max Titanic Edition telefoner til fuld pris.

Caviar har nu sat prisen på sin op-peppede iPhone 11 ned fra 8.820 US dollars til 7.500. Det svarer til GODT 51.000 danske kroner. Stadig en slat penge for en Apple mobil, hvis største attraktion er et lidt maritimt design – og at den indeholder et lille bitte stykke metal fra Titanic.

Den største ”titanisering” ses på telefonens bagside. Her er iPhones karakteristiske kamera-panel ikke så fremtrædende og ophøjet som normalt. Det skyldes alle de andre pynte-elementer, som Caviar har anbragt dér. De skal ligne bølger og fire koøjer fra et ski

De tre små “ko-øjer” rummer to roterende skibsskruer og et pitometer, der måler et skibs relative hastighed i forhold til vandet, det sejler på. (Foto: Caviar)

I to af ko-øjerne sidder bevægelige propeller, der skal imitere roterende skibsskruer. Det tredje indeholder et pitometer, mens det fjerde og største fungerer som udstillings-vindue til det lille fragment fra Titanic, som er hentet op fra havsens bund 370 sømil syd-sydvvest for kysten på New Foundland.

For at gøre mindet om skibs-katastrofen mere tydeligt har Caviar også anbragt et stiliseret  anker på bagsiden af telefonen, hvor man også finder en indskription fra skibsværftet Harland and Wolff, der byggede Titanic.

Hele telefonen er svøbt ind i sort-lakeret titanium letmetal. Indendørs er det enten en helt almindelig Apple iPhone 11 Max eller Max Pro….

(Indledningsfoto til artiklen: Caviar)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan bliver 6G telefoni om 10 år