Et smartur mod allergi

Ny lov skal forhindre ”hate speech”

Det er ikke kun Kina, der ønsker at stoppe anonymiteten på internet. Østrig tager nu også drastiske skridt for at undgå, at ukendte personer kan forfølge, genere, bedrage eller agitere på internet uden at blive opdaget.

Østrigs regering har netop forelagt et lovforslag for parlamentet i Wien, der kræver, at personer skal aflevere deres rigtige navn og adresse, før de kan kommentere og diskutere i større online fora.

Offentligt og udadtil kan de bibeholde deres alias-navne og brugernavne, men de østrigske myndigheder vil let kunne finde de pågældende, hvis de mener, at de generer andre brugere eller på anden måde overtræder landets lov – f.eks. med hensyn til racisme, religion, personlige angreb osv.

Det ellers så fredelige Østrig vil indføre en af skrappeste love om opførsel på internet.

I første omgang skal den nye lov kun gælde websider med mere end 100.000 registrerede brugere, sites med over en halv million euro i omsætning eller online fora, der modtager presse-støtte på over 50.000 euro om året.

Hvis websiderne ikke overholder de nye østrigske regler, vil de kunne idømmes bøder på 500.000 euro – ca.   kroner. I gentagelses-tilfælde kan bøden fordobles – og i helt grelle tilfælde kan myndighederne lukke siderne.

Den nye lovgivning skal nu godkendes af EU. Bliver den det, skal loven træde i kraft i begyndelsen af 2020. EU kan dog sagtens have forbehold. F.eks. kan loven let ramme hjemmesider, sociale medier og diskussions fora, der har hjemme i andre lande end i Østrig.

Den nye østrigske lov skal begrænse hate speech og internet mobning, hvilket jo er prisværdigt. Den har dog også negative konsekvenser.

Ifølge den østrigste avis ”Der Standard” kører de højeste bølger i debatten omkring privatlivets fred. Myndighederne får en slags Big Brother is Watching You rolle, og ingen bryder sig om at blive registreret her og der og alle vegne.

Det kan sagtens være, at den nye lov kan være med til at begrænse online mobning og ”hate speech” – og det er jo en god ting. På den anden side kan man frygte, at loven vil skræmme mange mennesker fra at turde at sige deres egen mening offentligt på nettet.

Dertil kommer, at loven vil forvandle de populære hjemmesider til en ren guldmine for hackere. Hvis de kan tiltvinge sig adgang til databaserne, vil de have direkte access til millioner af brugere, deres identitet og personlige informationer.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et smartur mod allergi