Her er de 12 mest miljørigtige i IT

Ny LG mobil får anderledes skærm format

Lidt ufortjent er verdenspressens opmærksomhed koncentreret mest om de nyheder, som Apple og Samsung vil vise på mobilfronten i de kommende måneder.

OK – begge har jo også en særlig anledning. Hos Apple fejrer man iPhonens 10 års fødselsdag, og Samsung vil gøre alt for, at den nye Galaxy S8 telefon får publikum til at glemme sidste års skandale med Note 7.

Men der er bestemt meget andet godt og spændende på vej – og en stor del af nyhederne vil blive præsenteret først gang i slutningen af februar. Da holdes nemlig Mobile World Congress.

lg-g6-6-1-1

Sydkoreanske LG ventes at bruge udstillingen i Barcelona til at løfte sløret for sin nye G6 telefon, der skal konkurrere direkte med Samsungs, Apples og Huaweis topmodel.

 

LG G6 får først og fremmest en stor skærm på 5,7 tommer – og i det for mobiltelefoner usædvanlige 18:9 format på 2.880 gange 1.440 punkter (QHD+). Det svarer til flotte 594 punkter pr. tomme (PPI).

LG forventer, at de mere aflange 18:9 displays vil blive den næste store ting i smartphones. Her har vi i de seneste 10 år oplevet skærme i formaterne 4:3, 3:2, 5:3 og 16:9.

lg-g6-3

Ifølge LG vil det nye 18:9 format få video og tv til at se mere naturlige ud på en telefon skærm. Det brede format vil desuden være godt til multitasking og til at opdele skærmen i to.

I den nye G6 vil LG gå bort fra den modul-opbygning, der ellers gjorde forgængeren G5 til noget særligt. Via modulerne kunne man f.eks. udbygge med bedre kameraer og et lydmodul i topklasse fra B&O. De såkaldte ”LG Friends” moduler blev dog ikke nogen succes, så de bliver droppet igen nu.

 

Til gengæld kunne det se ud til, ay LG introducerer en ”personlig assistent” i G6 telefonen, som man kan kommunikere med via stemme kommandoer og indtalte spørgsmål.

lg-g6-2

Apple har allerede Siri i sine iPhones. Samsung er på vej med sin Bixby, mens Google har sin egen Assistant, som Huawei vil indbygge i sine fremtidige smartphones.

Fremfor at udvikle sin egen personlige assistent går LG nok på indkøb ude i byen – enten hos Google eller hos Amazon, der har stor succes med sin Alexa med kunstig intelligens.

LG har traditionelt ikke været de første til at indføre Qualcomms nyeste processor generationer. Derfor er det langt fra sikkert, at G6 kommer med den Snapdragon 835 chippen. Den ventes ellers at blive standard for Android toptelefoner anno 2017. Måske nøjes LG med den knap så kraftige Snapdragon 830.

 

LG ventes også at lade fingeraftryks skanneren og lade den afløse af en iris skanner, der identificerer sin ejer ved hjælp af dennes øjne. Kameraerne på G6 bliver efter rygterne at dømme på 24 megapixel på ryggen og 8 MP til selfies.

Spørgsmålet er så også, om LG vil være den første af de store fabrikanter, der vil følge Apple og droppe det traditionelle hovedtelefon stik. Rygter vil vide, at LGs ærkerival Samsung gør det med sin kommende Galaxy S8 smartphone.

Under alle omstændigheder vil vi nok vide meget mere omkring den 27. februar. Også om priser og lancering tidspunkt i Europa og Danmark. LG G6 udsendes på det sydkoreanske medio marts….

lg-g6-8

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er de 12 mest miljørigtige i IT