DR lukker ”So ein Ding”

Ny Huawei får 40 megapixel kamera

Oktober ser ud til at bringe en meget spændende høst, hvad angår nye smartphone modeller. Knap har verden fået blodtrykket ned efter Apples lækre, men meget kostbare iPhone Xs, før Samsung ruller en Galaxy A9 ud med fire kameraer på ryggen, OnePlus lancerer sin 6T, Razer viser sin gamer-phone 2, og Nokia løfter sløret for sin 7.1.

Og oveni det hele tromler Huawei så frem med sin nye topmobil Mate 20. Tirsdag den 16. oktober vises den Huawei, som de fleste mennesker nok ved mest om på forhånd. I hvert fald har Huawei formentlig helt bevidst lækket fotos og tekniske informationer i ugerne op til premieren.

Således ved vi allerede, at Mate 20 kommer i mindst tre modeller. En almindelig Mate 20, en Lite og en Pro udgave med tre-dobbelt kamera. Ligesom på Huawei P20 fra i foråret. Dertil kommer formentlig en Mate 20X, der skal henvende sig specielt til de spille-glade. Den skal konkurrere direkte med Huaweis egen Honor gamer-phone, med Asus og Razer.

Her kan man tydeligt se det brede indhak i skærmen og den utraditionelle placering af kameraer og blitz i en firkant på bagsiden af Mate 20 Pro.

Mate 20 Pro bliver den mest spændende af Huaweis nyheder. Udstyret med Huaweis hidtil mest avancerede Kirin 980 processor og tre – måske sågar fire – kameraer. De sudder helt utraditionelt i en firkant på telefonens bagside – ikke på stribe som normalt.

Huawei har allerede verdens bedste kamera-mobil ifølge foto-eksperterne fra DXoMark. Det er Huawei P20 Pro med sine tre kameraer på ryggen. Derfor skal Kinas største mobilfabrikant dykke dybt ned i tryllehatten for at finde noget, der kan overgå sin egen bestseller.

Rygterne vil derfor vide, at Huawei Mate 20 Pro får kameraer på 40, 20 og 8 megapixel. Ja – 40 MP. Vi taler om en telefon og ikke et professionelt fotoapparat. Objektivet skal udstyres med en lysstærk linse på f/1.7 fra tyske Leica, og kameraet indeholder en ny Light Fusion teknologi til at tage skarpe billeder selv under elendige lysforhold.

Huawei Mate 20 skal komme i tre farver – sort,, grå og en farve-chancerende blå.

Også selfie kameraet på fronten er ud over det sædvanlige. Det er på hele 24 megapixel og gemmer sig sammen med blitz, højttalere og sensorer til ansigts-genkendelse i et ganske bredt indhak i toppen af skærmen. Displayet på 6,4 tommer i OLED teknologi fylder ellers hele fronten på nær et par meget tynde rammer. Fingeraftryks-skanneren er nemlig flyttet ind i selve skærmen – sådan cirka midt på.

Huawei Mate 20 Pro får formentlig 8 GB RAM og 128 GB lager som minimum. Styresystemet er det nyeste Android 9 Pie med Huaweis egen EMUI 9.0 brugerflade lagt oven over. Der er NFC, Bluetooth 5.0, Gigabit dual-band Wi-Fi – og det hele skal veje 189 gram.

Prismæssigt vil Huawei nok igen lægge sig under Apple, men forskellen mellem de store iPhones og Huaweis toptelefoner vil ikke længere være så stor som tidligere, når det gælder kroner og ører.

Mate 20 modellen skal således koste 799 euro, hvilket er 100 mere end for forgængeren Mate 10. Topmodellen Mate 20 Pro med super-kameraerne passerer til gengæld den magiske grænse på 1.000 euro. Prisen ventes at blive hele 1.079 euro, hvilket svarer til 1.249 US dollars. Til sammenligning koster Apples iPhone Xs Max 1.099 USD eller mellem 9.799 og 12.999 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DR lukker ”So ein Ding”