Mini Electric er både fortid og fremtid

Ny billig iPad fra Apple

Det er ikke nogen hemmelighed, at tablet salget er sløvet voldsomt ned i de seneste år. Primært, fordi folk har svært ved at se, hvad man skal bruge en tablet til, når smartphones bliver stadig større – og små laptops har fået berørings-følsomme skærme.

Udviklingen har naturligvis også ramt Apple, der fortsat sidder solidt på den globale trone med sine iPads. Også selvom der bliver færre og færre brugere at regere over.

Apple præsenterede i går den første af de to løsninger, man vil bruge til at genoplive salget af tablets. Om ikke til nye brugere – så i hvert fald få nuværende iPad ejere til at købe en ny model.

Apple siger, at den nye billige iPad er mest til skoler, men heldigvis kan alle købe den.

Løsning nummer ét er lanceringen af en ny standard iPad med 9,7 tommers skærm. Med mere moderne indmad, samme eller lavere pris – og med en Apple pencil som ekstra tilbehør, så man ikke behøver bruge sine fedtede fingre på skærmen.

Løsning nummer to kommer formentlig senere på året. Det er en ny super-avanceret iPad Pro, der skal lokke de mere teknologi-mindede med bl.a. Face ID ansigts-genkendelse i stil med den, Apple har introduceret på sin iPhone X smartphone.

Den nye iPad 9,7 er blevet opgraderet med en hurtigere A10 Fusion processor og et 8 megapixel kamera på bagsiden. Den kan køre i 10 timer på en batteri-opladning, siger Apple. Ellers er det meste præcist som på sidste års model.

Apple vil senere komme med en opgradering til den nye iPad, så den kan bruges til Augmented Reality.

Den gælder bl.a. den tykke og klodsede ramme omkring skærmen, der virker håbløst gammeldags – sammenlignet med den nyeste generation smartphones. Home knappen og Touch ID fingeraftryks-skanneren sidder også samme sted.

I USA satser Apple især på skoler med sin nye iPad – der kun hedder ”iPad” uden efternavn. Her er billige Chromebook laptops en voksende trussel mod Apples dominans. Det går naturligvis ikke. Skole-elever og studerende er fremtidens købere, og de skal helst tænke på gadgets med æble-logoe som det mest coole, de kan eje.

I Danmark vil Apple også gerne sælge den nye iPad til undervisnings-sektoren, men jeg kunne sagtens forestille mig, at kundegruppen er kundegruppen var meget bredere. Og den vil især sætte pris på, at Apple sælger den nye iPad billigere end sidste års model.

Apple opgraderer sine Pages, Keynotes og Numbers apps, så de kan udnytte brugen af Apple Pencil.

Den nye iPad skal koste således kun koste fra 2.799 kroner med 32 GB lager og Wi-Fi. Det er billigt for et Apple produkt og udkonkurrerer fuldstændigt den mindre iPad mini 4. Den koster 3.399 kroner i Danmark.

Prisen starter ved 2.799 kroner for udgaven med 32GB lagerplads og Wi-Fi – hvilket ironisk nok gør den 600 kroner billigere end en iPad mini 4 med 7,9 tommers skærm.

Succes’en for iPad er dog ikke kun bestemt af prisen på hardware. Mindst lige så vigtigt er udvalget af software – og især apps, der kan tilføre tabletten spændende nye features. På dét punkt skuffer Apple en smule. I hvert fald her i begyndelsen.

https://www.youtube.com/watch?v=ckEnOBpksGs

Apple har f.eks. indbygget kreative Augmented Reality funktioner i de seneste versioner af sit iOS styresystem. De vil komme senere, lover Apple. Også indbygget i nye apps, der kan bruges både til fornøjelse og undervisning.

Godt er til gengæld, at den nye standard iPad er den første af Apples tablets i økonomi klassen, som indeholder støtte til Apple Pencil pennen. Den gør mere præcist arbejde på skærmen lettere, og den kan bl.a. bruges til at indikere rettelser eller fremhævelser  – ”Smart Annotations”. Det kan f.eks. en lære gøre i ”real-time”, mens eleven arbejder videre på iPad skærmen.

Apple opdaterer samtidig sine Pages, Numbers og Keynote apps, så de kan arbejde med den elektroniske pencil, som de fleste nok vil købe til den nye iPad.

Her er en oversigt over de nye features i Apple iPad 2018.

 

Trods krisen i salget er Apples iPads fortsat et stort marked for tredjeparts leverandører. Det er fabrikanter, som tilbyder forskelligt ekstra tilbehør til tablets.

I forbindelse med Apples lancering af den nye iPad i går var flere kendte mærker på banen med produkter, der gør anvendelsen endnu smartere, end Apple selv tilbyder med sit eget tilbehør.

Det gælder f.eks. Logitech, der har en Crayon pen klar, som koster det halve af Apples egen Pencil. Crayon nyheden har samme specifikationer, men understøtter også ”tilt” bevægelser og en bunke ikke-Apple apps. Logitech pennen kører otte timer på en batteri opladning.

Logitech tilbyder dette praktiske beskyttelses-cover til den nye iPad. Coveret fungerer samtidig som et robust tastatur.

Endnu mere praktisk er Logitechs nye Rugged Combo 2 case, der beskytter den nye iPad effektivt mod bump og slag. Logitechs cover kan samtidig fungere som tastatur, hvilket især større elever – og voksne i det hele taget – sikkert vil nikke anerkendende til.

Logitechs iPad tastatur er tilmed designet, så tasterne kan tåle både støv, cola-strint og krummer fra en croissant, man spiser ved – eller rettere over – sin tablet. Og tasterne – de er helt lydløse. Så kan brugerne hamre løs, uden at det lyder som en skrivestue for 100 år siden.

Den amerikanske pris på Logitechs smarte beskyttelses-æsken til iPad er 100 USD, Crayon pennen skal koste det have – 49,99 USD….

Bortset fra prisen er muligheden for at bruge Apple Pencil nok det meste interessante ved den nye iPad.

Logitechs Crayon pen kan en smule mere end Apples egen Pencil og koster kun det halve.

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini Electric er både fortid og fremtid