Danmark nummer ét i skattetryk

Ny analyse: Vores julefest må ikke deles

Julefrokosterne er over os, og det samme er branderter – og hvad der er meget værre – fysiske berøringer af hinanden. Det er åbenbart den største synd i øjeblikket og bliver straks blæst op som seksuel chikane, hvis man skal tro tidens massemedier og populær-politikere.

Never mind. Hvad der måske er mere pinligt og kompromitterende for mange, er julefrokost billeder, der bliver delt i sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat eller Twitter.

Derfor mener næsten hver 3. dansker (31 pct), at man helt bør undlade at tage billeder ved firmaets julefrokost. Punktum!

Hver 5. synes, at man godt må tage billeder først på aftenen – inden selve middagen og de mange snapse. Mens der spises og senere på aften til cognac og dansk, skal mobilen gemmes væk.

Det viser en ny undersøgelse, som teleselskabet Telia har ladet analyse firmaet YouGov foretage blandt et repræsentativt udvalg af (formentlig ædru) danskere.

Analysen afslører samtidig, at 28 pct. af os mener, det er helt ok at tage billeder af kolleger under julefrokosten.

Alle har jo en smartphone med i lommen eller tasken, så det vil være nærmest umuligt at undgå pletskud fra festen.

Noget skarpere er holdningen, når det gælder om, hvorvidt de pågældende fotos må lægges ud i de sociale medier – i hvert fald uden at spørge personerne på billederne først.

74 pct. synes således, at man skal indhente tilladelse først. Bare at uploade billeder af glade kolleger er ikke acceptabelt og i strid med almindelig god anstand.

Modviljen mod (ufrivillige) festfotos på Facebook, Instagram og co. er størst blandt ældre end yngre danskere – og større blandt kvinder end hos mænd. I hovedstaden synes flere, det er ok med snapshots end i provinsen, viser Telias undersøgelse.

Her er nogle af tallene fra Telias og YouGovs julefrokost-foto-undersøgelse. Spørgsmålet lød ”synes du, at det er i orden at lægge billeder af dine kolleger fra firmaers julefrokost på f.eks. Facebook uden at have spurgt om lov først?

  • Ja – 10 pct.
  • Nej – 74 pct.
  • Ved ikke – 8 pct.
  • Ikke relevant – 8 pct.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark nummer ét i skattetryk