Sofabordet for gadget fans

Nubrella er som skabt til vores vejr

Man kan undre sig over, hvorfor det ikke er en dansker, der har opfundet denne gadget. Vi har ellers både vejret, vinden og de mange cykler, hvor den nye Nubrella paraply vil være et oplagt hjælpemiddel til at holde hoved og overkroppen tør.

Nuvel – Nubrella er amerikansk og opfundet på en café i New York, hvor tele-specialisten Alan Kaufman sad og kiggede ud på de mange mennesker, der kæmpede med deres paraply i regnvejret og den stærke blæst.

Det måtte kunne gøres bedre. Både en paraply, der kunne modstå selv storm – og samtidig være så praktisk, at brugeren har begge hænder frie. Med Nubrella kan folk bruge mobiltelefonen, bære indkøbsposer, give hånd til venner osv.

(Foto: Nubrella)

Nubrella er lige kommet i en forbedret version to. Den kopierer en gammel idé, som den franske taske-specialist Louis Vuitton lancerede tilbage i 1996 – nemlig en paraply, der var integreret i en rygsæk.

Den store forskel er blot, at Louis Vuittons ”Shopping in the Rain” koncept var ret skrøbelig, vejede ret meget og kostede 25 gange så meget som Nubrella i dag.

Desuden kan Nubrella købes mange steder, mens den franske opfindelse kun blev produceret i et meget begrænset oplag. Nu om dage er den et samler-objekt, som man skal søge på auktioner eller i antik-butikker.

Nubrella kan klappes sammen og fylder derefter det meste af pladsen i den medfølgende rygsæk. I opklappet tilstand hviler den på brugerens skuldre. Den kan justeres, så den sidder mest komfortabelt, og med sine 1,3 kilo lægger den ikke en tung vægt på skulderen.

Den nye version af Nubrella har fået stærlere alu-profiler, der kan modstå stærkere vind. (Foto: Nubrella)

Nubrella er bygget i meget solide materialer. Paraplyen kan således holde til vind-hastigheder op til 65 kilometer i timen. Det er måske ikke orkan, men rigeligt til de fleste danske regnvejrs-dage udendørs.

Endelig kan Nubrella også bruges i det modsatte af regnvejr – nemlig solskin. Skærmen beskytter nemlig også mod skadelige UV-stråler.

Nubrella Backpack Hands-free Umbrella koster 75 US dollars på det amerikanske marked. Det svarer til ca. 500 danske kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Nubrella)

(Foto: Nubrella)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sofabordet for gadget fans