Er danskerne gode til at give penge?

Nu skal vi bruge telefonen i zig zag

Er der virkelig ved at ske noget reelt nyt i designet af mobiltelefoner? Man kan håbe det, for hånden på hjertet: Bortset fra mindre detaljer ligner alle iPhones, Galaxies, Sony’er, Huaweis, Nokia’er og OnePlusser hinanden meget.

I går kunne jeg f.eks. vise billeder af en Xiaomi prototype, hvor telefonen virkelig kunne foldes. Mi Mix Alpha P(apyrus) kan man med få greb gøre så lille som en tv-fjernstyring eller så stor som en tablet.

Papyrus er en videre-udvikling af Xiaomis ”almindelige” Alpha, der har svøbt skærmen hele vejen rundt om telefonen. På alle fire sider.

Her kan man tydeligt se, at telefonen er hængslet to steder. (Foto: CNET)

I dag er det så tiden at præsentere er næsten endnu mere vild i designet.  TCL’s nye forslag til en folde-mobil er hængslet to steder, så de tre dele får telefonen ud til at ligne en zig zag.

Når TCL nyheden er foldet ud, står man med en tablet, der har en skærm på hele 10 tommer. Så bliver det omsider rigtig behageligt at se en video på sin mobiltelefon eller udfordre sig selv med et godt computerspil.

Det amerikanske nyhedsmedie CNET har som det første haft den utraditionellle TCL nyhed mellem hænderne. Billederne til denne artikel stammer derfra – og mit første indtryk: Telefonen minder lidt om en harmonika.

Også rent teknisk ser TCL nyheden ikke u-interessant. Den har f.eks. fire kameraer på  ryggen, et enkelt på fronten, USB-C stik, men intet hovedtelefon jack. På den måde følger TCL moden blandt dyrere mobiltelefoner nu om dage.

Mange flere informationer er ikke sevet ud på nuværende tidspunkt. Heller ikke om pris eller lancerings-tidspunkt. Billig bliver den nok ikke, hvis man kan sammenligne den med de to mest kendte folde-smartphones. Både Samsungs Galaxy Fold og Huaweis Mate X koster over 15.000 kroner.

TCL er i øvrigt en af de fabrikanter, som de færreste kender og alligevel gør. Den kinesiske koncern sælger f.eks. telefoner under mærker som Alcatel, Blackberry og Palm. Desuden laver den ret billige modeller, som sælges med TCL’s eget navn på.

På det danske marked er TCL også. Her satser firmaet primært på at sælge tv-apparater. Topmodellen har 4K HDR kvalitet, QLED skærm og højttalere fra JBL….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er danskerne gode til at give penge?