Facebook på din Watch

Her kommer Motorolas toptelefon

Siden kinesiske Lenovo købte det gamle amerikanske telefon-mærke Motorola, har mobilerne herfra mest rumsteret i de lavere prisklasser. Kun, da det gjaldt gen-oplivningen af den legendariske Razer foldetelefon, røg Motorola op i krone-beløb, man ellers kun kender fra Apples iPhones eller Samsungs flagskibe.

Meget kunne tyde på, at Motorola nu vil ændre på den situation. Fredag den 22. april vil Motorola nemlig holde verdens-premiere på sin nye Edge+ telefon. Det skal være en mobil, der i ydelse og features skal konkurrere med f.eks. Samsungs Galaxy S20 og OnePlus’ helt ny 8’er.

Motorola havde oprindelig tænkt sig at præsentere Edge+ på Mobile World Congress i Barcelona i februar, men så kom COVID-19 pandemien i vejen. I mellemtiden har Motorola haft nogle ekstra uger til at finpudse den nye luksus-telefon, så den er klar i næste uge.

Spåmænd i de kinesiske sociale medier mener at vide, at Motorola vil lancere telefonen i to udgaver  – Edge og Edge+. Begge vil være født med 5G, men der vil være forskelle i bl.a. skærm og processor. Topmodellen udstyres naturligvis med Snapdragon 865 chippen, mens lillebror må nøjes med en lidt svagere Snapdragon 765G motor.

(Foto: Weibo)

Motorola Edge+ kommer med et 6,67 tommers AMOLED display, der har Full HD+ opløsning og 90 Hz opdatering. Skærmen ser ud til at ”løbe ud over” siderne i næsten 90 grader. Det mode-fænomen, som også kaldes for ”waterfall display.”

Motorola nøjes tilsyneladende med kun tre kameraer på sin nye topmobil. Hovedskyderen rummer en 108 megapixel billedsensor ligesom Samsungs Galaxy S20 Ultra. Vidvinklen skuffer en smule med kun 16 megapixel, mens det tredje kamera er en tele på 8 MP.

Edge+ skal rumme et meget stort batteri på 5.170 mAh, ligesom telefonen som standard kommer med 12 GB RAM og 256 GB lager. Alt sammen er det noget, der kan minde om OnePlus.

Det store spørgsmål er nu, om Motorola vil lancere sine Edge telefoner på det danske marked – og til hvilken pris. Nogle analytikere mener således, at Motorola gerne vil overtage OnePlus’ gamle position som billig ”flagship killer”….

(Indledningsfoto til artiklen: OnLeaks / Pricebaba)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook på din Watch