Mange kender vores Facebook hemmeligheder

Nu kommer 157 nye emojis

Hvis I føler, at I mangler ord – eller rettere billed symboler – til at udtrykke jeres humør, meninger, kommentarer og meddelelser – så bliver i morgen, tirsdag den 5. juni, en festdag.

Da udsender Unicode nemlig 157 nye emojis, som nettets store aktører har godkendt til anvendelse i deres smartphones, tablets, pc’er, mailprogrammer og tekstbehandlinger.

De mange nye symboler er del af Unicode Version 11.0, som fabrikanter og softwarehuse kan plukke fra, som de lyster. Det betyder så, at ikke alle over 150 nye emojis vil være at se i kommende iPhones, Galaxys eller Nokia’er. Det er op til hver enkelt.

Tager de hele bundtet, vil de til gengæld få en masse nye ansigter, dyr, ting og symboler. Gråhårede og rødhårede får nu deres egen emoji – sidstnævnte måske en hilsen til den nygifte prins Harry. Alle emojis har heller ikke længere glat hår. Nu kommer krølhårede, skallede, krushårede, ansigter med afro frisure.

Der er også ansigter, som udtrykker kulde og varme. Perfekte, når man skriver om vejret. Der er nye superhelte og grumme forbrydere. Nye typer ben, fødder og ansigter, der tydeligvis er til party.

Verdensnaturfonden vil sikkert klappe i hænderne, fordi der er kommet 10 nye symboler med dyr på. Det er f.eks. et næsehorn, en påfugl og en moskito.

Kigger på Unicode 11’s afsnit for ikke-levende ting finder vi bl.a. nye emojis for sæbe, DNA, laboratorie kittel, skateboards, skakbrikker og piratflag. Og til sidst lige den spiselige side af de farverige symboler – en cupcake og en mango.

De første nye emojis vil nok dukke op, når Apple og Google sender opdateringer på markedet af deres styresystemer. Twitter, Microsoft og Facebook kommer nok også trillende inden længe.

Her er en video, der viser samfulde 157 nye emojis, som I snart kan krydre jeres online kommunikation med:

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mange kender vores Facebook hemmeligheder