Hvad gør folk mere intelligente?

Nu kan du tale til din printer

Fremover skal stemmestyring ikke være det rene legetøj til hjemmet. Nu skal Alexa, Cortana og Assistant også finde deres vej til kontorudstyr i virksomheder og den offentlige sektor.

HP vil være døråbner for den revolution. Firmaets printere vil nemlig blive markedets første, som man kan styre med intuitive stemme-kommandoer. Enten ved at tale direkte til printeren eller ved at bruge højttalere, der følger de stadig mere udbredte voice-systemer fra Amazon, Microsoft og Google.

HP forklarer, at smarte højttalere i dag kan styre en masse forskellige ting i husholdningen – fra tv og vækkeur, til køleskabe, alarmer, termostater og toiletter. Printere – og for den sags skyld heller ikke pc’er – ser man dog ikke køre på samme smarte vogn.

”Vi mener, at markedet for consumer printere er moden til stemme integration. De professionelle printere til kontorerne kommer lige bagefter,” proklamerede HP i fredags.

HP er i gang med at skrive den nødvendige software, så de forskellige stemme systemer hver for sig får en ”HP Printer Skill”, der gør det muligt at bede printerne udføre opgaver ved at sige det til en højttaler. Det kan f.eks. være at udskrive indkøbslister til Amazon eller mødeoversigten fra Google Calendar.

HP forventer også, at brugere vil kunne spørge deres smarte højttaler om f.eks. ”Am I low on black ink?” – og et øjeblik efter vil printeren svare via højttaleren med en status fra den personlige assistent. Man vil også kunne styre detaljer som antal printkopier, papirvalg, farvemætning eller skanning og fotokopi, hvis printeren har de funktioner indbygget.

Det kan lyde enkelt og ligetil, men det er faktisk en langt mere kompliceret kommando-proces at få en printer til at udskrive end f.eks. at bede om at tænde for den streamede musik, tjekke vejrudsigten eller at åbne garageporten pr. stemme kommando….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad gør folk mere intelligente?