Så meget kører vi udenom skattefar

Nu får Huawei kamp til stregen

Det tog foto-eksperterne fra DxOMark over tre måneder, inden de kunne fælde en dom om Huaweis seneste Mate 20 Pro telefon. Samsungs helt nye Galaxy S10+ mobil kunne de til gengæld vurdere på bare to dage!

Hvad årsagen er til den enorme forskel i tid, skal jeg ikke kunne sige. DxOMark giver ikke nogen forklaring. Men faktum er, at vi nu har tre verdens bedste kamera-mobiler.

Samsungs nye topmodel scorer nemlig 109 point hos DxOMark, der er anerkendt som foto- og mobilbranchens reference i test og vurdering af kamera kvalitet. Dermed lægger Galaxy S10+ sig side om side med Huaweis to Mate 20 Pro og P20 Pro telefoner.

Sådan ser DxOMarks nye hitliste over verdens bedste kamera-mobiler ud.

Samsung scorer især højt for sine evner i at tage fotos. 114 point henter Galaxy S10+ på “still billeder”, mens video kvaliteten må nøjes med 96.

Til gengæld ser den nye Samsung ud til at være markedets suverænt bedste telefon til at tage selfies med. Ifølge DxOMark er selfies et område, som mange fabrikanter ignorerer. Ikke sådan med den nye Galaxy S10+, der henter 96 point på selfies.

Selfie målingen er ny hos DxOMark, og testfolkene har derfor ikke afprøvet særligt mange smartphones på den front endnu. Men Huaweis to topmodeller er med, og de henter kun skuffende 75 point (Mate 20 Pro) og 72 point (P20 Pro).

Selfie-kameraerne på Samsungs nye Galaxy S10+ leverer fotos med flotte farver og skarphed. (Foto: DxOMark)

 

Andre smartphones med DxOMark’s selfie måling er f.eks. Apple iPhone Xs Max med 82 point,  Google Pixel 3 med 92, iPhone X med 71 eller Xiaomi Mi Mix 3 med 84 points.

Samsung entusiaster vil formentlig bide mærke i, at den nye Galaxy S10+ er meget bedre til selfies end forgængeren S9+. Den nåede nemlig kun 81 point. Den dyrere Galaxy Note9 klarer 92.

Den nye Galaxy S10+ er Samsungs helt nye flagskib og kommer med en 6,4 tommers Super AMOLED skærm i den fornemme Quad HD kvalitet.

Galaxy S10+ kommer med tre kameraer på ryggen: Hoved objektivet er på 12 megapixel og variabel blænde. Det suppleres af en ultra-vidvinkel linse på 16 MP og en tele med to gange zoom og 12 megapixel.

Under gode lysforhold tager Galaxy S10+ nærmest perfekte fotos. Videoer er telefonen knap så god til. (Foto: DxOMark)

Den nye Samsung topmodel er udstyret med et dobbett selfie kamera på fronten, der kigger gennem et aflangt hul oppe i højre hjørne af skærmen. Billed-sensorerne er på henholdsvis 10 og 8 megapixel, hvilket jo ikke umiddelbart lyder imponerende.

Kvaliteten er imidlertid tårnhøj – skriver DxOMark. Især scorer det dobbelte selfie kamera på farve-ægthed, eksponering, autofokus og bokeh effekt, hvor motivet er skarpt og baggrunden uskarp.

Præcist de samme punkter katapulterer Galaxy S10+ til tops i bedømmelsen af de tre hovedkameraer på telefonens bagside.

Fotograferne vurderer bl.a, at billeder med S10+ har en større bredde og dynamik i kulørerne end dens nærmeste rivaler. Fotografierne viser flere detaljer i både stærkt lys og i skygge. Kun ved meget dårlige lysforhold viser kameraerne svagheder….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=EojR-DLMi44%20

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget kører vi udenom skattefar