Danskerne har ikke glemt at smse

Nettet bliver mindre frit

Det går den forkerte vej med internet. I hvert fald, hvis man ser nettet som dét sted, hvor man kan tale frit på tværs af landegrænser, religion, politisk ståsted, køn og hudfarve.

For niende år i træk er friheden på internet nemlig blev forværret i 2019. Det er gået tilbage i over halvdelen af de 65 lande, som er blevet målt til den netop udsendte, årlige ”Freedom on the Net” rapport.

Sociale medier har en del af skylden. De bliver nemlig i stigende grad overvåget af regeringer og myndigheder, der forsøger at begrænse ytrings-friheden og kritik af deres politik ved at indføre censur på f.eks. Facebook eller Twitter.

De skandinaviske lande er mærkelig nok ikke blandt de målte. Det er til gengæld USA, hvor internet-friheden er gået tilbage for tredje år i træk.

USA’s regering er ellers hovedsponsor for Freedom House organisationen, der udgiver internet-rapporten. Freedom House har eksisteret siden 1941 og forsøger at spore op- og nedture for demokrati, borger-rettigheder og det frie ord verden over. Vel at mærke, uden at organisationen selv er politisk farvet.

Sådan ser verdenskortet for internet frihed ud. Island er det bedste land at bruge internet, hvorfor øen egentlig skulle være mørkegrønt farvet. Antallet af lilla farvede “ufrie” lande er foruroligende stort. (Infografik: Freedom House)

Ud over censur i sociale er det især politisk indgriben på internet i forbindelse med nationale og lokale valg, som har påvirket nettets frihed, vurderer Freedom House.

”Freedom on the Net” har ti års jubilæum i år. Da den blev udgivet første gang i 2009, omfattede de 15 lande. Siden 2014 giver rapporten et overblik over 65 lande.

Freedom House vurderer de enkelte landes frie internet ud fra tre synsvinkler:

”Obstacles to access” afsnittet måler på sociale og økonomiske faktorer, der kan begrænse adgangen til internet. Det kan også være regeringers og myndigheders forsøg at blokere adgang.

”Limits on content” kigger på regeringers og myndigheders kontrol med indholdet på internet – og i særlig grad de sociale medier. I bedømmelsen indgår både bredden af online nyhedsmedier og målrettet censur af opslag, billeder osv.

89 procent af verdens internet brugere bliver overvåget. Det svarer til tre milliarder mennesker. (Illustration: Freedom House)

Det tredje punkt er ”Violations of user rights”, hvor Freedom House’ eksperter kigger på, hvor mange beskyttelser en borger har mod online overvågning. Desuden undersøger rapporten, hvilke straffe overtrædelser kan føre til.

Hvert land kan maksimalt score 100 points. Det gør ingen, men foruroligende er det, at halvdelen af landene har tabt points siden sidste år. Mere præcist 33 af 65 målte lande.

Verdens mest internet-venlige stat er Island, der byder på hurtig net-adgang til næsten alle borgere, meget få begrænsninger på indhold, stærk beskyttelse af bruger-rettigheder og ingen retssager eller anholdelser, som har relation til indlæg på nettet eller i sociale medier.

Næppe overraskende ligger Kina helt i bund, når det gælder et frit internet. Kineserne opnår kun en score på 10 points, hvilket skyldes både statslig censur og manglende adgang til de internationale sociale medier. Facebook, Twitter, YouTube osv er alle forbudte i Kina.

Andre lande med beskrivelsen ”Not Free” er f.eks. Iran med 15 points, Vietnam med 24, Ægypten med 26, Rusland med 31 og Tyrkiet med 37 points.

Det bliver mere og mere udbredt blandt magthavere og politikere at blande sig i det frie ord i sociale medier i forbindelse med valg. (Infografik: Freedom House).

USA hører til i den pæne halvdel af grønt markerede ”frie” lande. Amerikanerne henter en score på 77 – et fald på et enkelt point i forhold til 2018. Langt større nedture registrerer Freedom House i lande som Brasilien, Bangladesh og Zimbabwe. De ligger nu på henholdsvs 64, 44 og 42 points i den gule ”delvis frie” gruppe af lande.

Den nye rapport har registreret social media overvågning i 40 af 65 lande. Borgere bliver arresteret for politiske, sociale eller religiøse indlæg i sociale medier i 47 lande,

17 lande lukkede helt ned for internet i løbet af 2019. Som regel skete det i perioder, hvor der var valg eller politiske uroligheder i de pågældende lande.

”Mange politikere har opdaget, at propaganda fungerer bedre i sociale meder end censur. Populister og autoritære personer udnytter både den menneskelige natur og computer algoritmer til at erobre stemme-urnerne. De ser ofte stort på regler om frie og fair afstemninger,” forklarer Mike Abramowitz. Han er president for Freedom House….

(Indledningsfoto til artiklen: Gerd Altmann / Pixabay)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danskerne har ikke glemt at smse