Her er Samsungs nye folde-mobil

Når kunstig intelligens laver musik

Efterhånden har vi set kunstig intelligens (AI) anvendt til mange forskellige ting. Til automatisering af fabrikker er AI oplagt. Den sidder i moderne smartphones, hvor den søger for bedre fotos. Og på sygehuse hjælper den ekstra intelligens med at opdage sygdomme, som måske ikke ville være fundet uden.

Nu ser det så ud til, at kunstig intelligens for alvor gør sit indtog i musikken. Det sker gennem et samarbejde mellem den islandske sangerinde Björk og software-giganten Microsoft.

Björks nye musik er direkte påvirket af vejr og vejr-forandringer over New York. Her har Microsoft monteret et special kamera på taget af designer-hotellet Sister City.

Dets billeder døgnet rundt sendes ned til en computer med kunstig intelligens, der forvandler det konstant skiftende vejr til toner. Konverteringen sker i et musik-program, som Björk har været med til at skabe.

(Foto: Microsoft)

”Det nye kamera med kunstig intelligens kan finde og opdage vejr-fænomener meget mere nøjagtigt end konventionelle systemer. Det kan ikke bare genkende skyer, lys og mørke, eller regn og sne. Det kan også adskille de forskellige typer skyer. Desuden kan det skelne mellem fugl eller en hel flok af dem,” forklarer Microsoft.

Software-huset indrømmer, at det nye vejr-til-musik system er eksperimentelt. Det skal være med til at vise, hvad kunstig intelligens kan bruges til i kreative sammenhænge. Måske den nye software kan overføres til flere andre anvendelser.

Interesserede læsere med rejse til New York kan opleve Björks vejr-musik ”live” i lobbyen på Sister City Hotel, der ligger på 225 Bowery nær Soho på den sydlige del af Manhattan. Andre må nøjes med “Korsafn” videoen til denne artikel….

(Indledningsfoto til artiklen: Microsoft)

Det er oi lobbyen på Sister City Hotel i New York, at man kan lytte til Björk musik, der er ska bt af vejret og kunstig intelligens. (Foto: Sister City Hotel)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Samsungs nye folde-mobil