Nu kommer det roterende tv

Når iværksættere bliver milliardærer

Nu, hvor DR har genudsendt sine populære  ”Løvens Hule” programmer i den senere tid, bliver vi igen mindet om Danmarks mere eller mindre talentfulde iværksættere. De finder hurtigt ud af, at bare at have en god idé sjældent er nok til åbne tegnebogen hos de skrappe investorer i de magelige stole.

”Løvens Hule” udsendelserne kører i mange lande verden over, og der er helt sikkert iværksættere imellem, som har skudt papegøjen. Ingen af dem har dog nået milliardær-niveau, som man har, når ens opstart-virksomhed er nået til den globale Top-10.

Den hitliste har analysefirmaet CV Insights netop samlet. Den domineres af internet- og tech-virksomheder, men også to hurtigt voksende firmaer i transport-sektoren har fundet vej til ”olympen for iværksættere.”

Kun to af verdens mest værdifulde iværksætter virksomheder er bredt berømte. Den suveræne nummer ét – kinesiske Bytedance – kan de færreste genkende på navnet.

TikTok har gjort kinesiske ByteDance til en stor software-producent og ejeren til milliardær. ByteDance nyere Toutiao nyhedsportal med kunstig intelligens ser dog ud til at blive en endnu større pengemaskine. Antonbe / Pixabay)

Til gengæld kender de fleste Bytedance’ største product – TikTok app’en, som millioner af børn og unge har kørende på deres mobiltelefon eller tablet.

Langt flere vil nikke genkendende, når man nævner Top-10 listens nummer fem – Airbnb. I de senere dage er verdens fjerde-bedste upstart også kommet i overskrifterne. Elon Musks SpaceX har bygget den rumraket, der har sendt de første amerikanske astronauter ud til ISS rumstationen i 30 år.

Men tilbage til den suveræne nummer ét blandt klodens iværksætter-firmaer. ByteDance er i dag 75 milliarder US dollars værdi – eller ca. 510 mia. kroner. Det har gjort virksomhedens 37-årige stifterZhang Yiming til milliardær og Kina 10. rigeste mand.

TikTok har længe været  verdens mest downloadede app. Via den kan man let lave små videoer, der kan deles via internet, optage sig selv synge karaoke osv. I mellemtiden har TikTok udviklet sig til at være et helt socialt medie i miniformat.

(Infografik: Statista.com)

Som meget andet kinesisk software og teknologi kan TikTok være kontroversielt. App’en er bl.a. blevet beskyldt for at sende sine bruges data direkte til Kina.

Derfor har militærfolk og andre i USA’s offentlige sektor fået forbud mod at have TikTok installeret på deres arbejdsgiver-betalte smartphones.

TikTok er dog kun en lille del af ByteDance’ efterhånden brede repertoire. Firmaet er også specialist i kunstig intelligens og kører bl.a. den store Toutiao portal i Kina. Her bruges maskin-læring til skræddersy nyheds-skærmen hos hver enkelt bruger.

Den intelligente software finder selv de historier og nyheder fra en stor mængde traditionelle medier og online kilder, som den mener, brugeren er mest interesseret i. Glem at bruge tid på surfing. Toutiao serverer alt det, man plejer gerne at ville læse om.

Verdens største delebolig portal Airbnb ligger på Top-10 listen over de mest værdifulde iværksætter virksomheder. (Foto: Pixabay)

Også upstart Top-10 listens nummer to kommer fra Kina. Det er Didi Chuxing, som er blevet mega-stor ved at udvikle koncepter til dele-kørsel i biler, cykler osv.. Didi er i dag 56 milliarder dollars værd – ca. 380 mia. kroner.

USA’s iværksættere sad på seks af ti pladser på hitlisten for et år siden. Nu er det kun fire – med Stripe, Airbnb, Space X og Epic Games. Deres værdi ligger på mellem 15 og 36 mia. USD.

Stripe, der gør sig i it-systemer til den finansielle sektor, er en af Top-10 listens hurtigløbere. I 2019 havde softwarehuset en værdi på 22,5 milliard dollars. I år er det 36 mia.

24 af virksomhederne på CB Insights topliste har en værdi på over 10 milliarder dollars. De bliver derfor i fagsprog kaldt for ”deca-corns.” Over 400 er ”uni-corns” – startups, der er mindst én mio. dollars værd….

(Indledningsfoto til artiklen: Alexas Fotos / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer det roterende tv