iPhone 11 kameraer ikke helt i top

Når en lampe bliver rigtig intelligent

Britiske Sir James Dyson hører til de opfindere, der både er gode til at skabe nye ideer – og bagefter sørge for, at de får enormt meget omtale i alverdens medier, når de er blevet til konkrete produkter. På dét punkt er Dyson helt på niveau med Teslas Elon Musk – eller er det omvendt?

Never mind. Dyson står klar med en ny lampe, der både er nytænkende og meget dyr. Typisk for Dyson, som jo bruger samme strategi til sine støvsugere, luftrensere og føntørrere.

Den nye Lightcycle Morph kan først og fremmest give et meget øjenvenligt lys, uanset hvordan den anvendes. På skrivebordet eller som gulvlampe. Lyset kan justere sig automatisk – eller manuelt – i farve-temperatur, så det passer til tiden på dagen.

(Foto: Dyson)

Desuden kan Lightcycle Morph køre i 60 år, uden at pæren skal skiftes. Hvis man tager det med i betragning og indregner, hvor mange elpærer man køber i et helt liv, virker en pris på lampen på mindst 4.190 kroner måske knap så afskrækkende.

Den nye lampe er baseret på den Lightcycle teknologi, som Dyson introducerede for et år siden. Den skal være i stand til at efterligne skiftet i naturens eget lys hen over døgnet. Både når det gælder farve-temperatur og lysstyrke.

I den forbindelse indstiller man sin Dyson lampe efter, hvor på Jorden man befinder sig. Lyset er jo forskelligt ved Ækvator og i Smørumnedre i Danmark. Via en indbygget app kan Lightcycle Morph så automatisk tilpasse sig til den geografiske placering, årstidernes skiften og antallet af dagslys timer det pågældende sted.

(Foto: Dyson)

Dyson nyheden fungerer bedst som indirekte lys. Derfor kan lampe-hovedet drejes 360 grader, således at lyset reflekteres fra vægge, loft eller bordplader. På den måde opnås et blødt baggrundslys, der ikke skærer i eller trætter øjnene.

Selvfølgelig kan Lightcycle Morph bruges til direkte belysning, som man f.eks. bruger på et skrivebord eller en gulvlampe til læsning af bøger, magasiner og aviser i sin yndlings-lænestol.

Morph lampen har også særlige Feature Light og Ambient Mode funktioner. Førstnævnte lader lampen oplyse f.eks. et maleri på væggen eller en skulptur på gulvet. Ambient sørger til gengæld for hygge-belysning i hele lokalet med en varm lyseblå eller bruge toner.

Lige så smart er en fjerde feature, som Dyson kalder Age Adjust. Den går ud på, at en 65-årig har brug for et helt andet lys end en 20-årig. Faktisk fire gange så stærkt lys, hævder Dyson.

(Foto: Dyson)

Derfor er den nye lampe indrettet, så den automatisk øger lysstyrken med årene. En indbygget timer i den medfølgende app sørger for at tælle år.

Endelig indeholder Lightcycle Morph en række præ-indstillinger, som man kan aktivere på selve lampen eller via sin smartphone. Det er f.eks. opsætninger til at læse, slappe af, vågne op om morgenen osv. Alt i alt kan brugeren vælge og give navn til 20 forskellige lys-forhold.

Dysons nye Lightcycle Morph fås i to varianter. Bord-udgaven koster 4.190 kroner, mens man skal betale 5.590 krner for gulv-versionen.Begge fås i sølv, sort eller messing kulør….

(Indledningsfoto til artiklen: Dyson)

Sådan ser Dyson lampen ud indvendigt. (Foto: Dyson)

(Foto: Dyson)

(Foto: Dyson)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 11 kameraer ikke helt i top