Googles højttalere nu i butikkerne

Når computere laver kostbar kunst

Hvem er det, der påstår, at kunstig intelligens (AI) kun er noget værd i hovederne på ingeniører, programmører og økonomifolk, som vil spare personale omkostninger ved at hyre flere robotter.

Kunstig intelligens kan såmænd også forvandles til store penge, når vi taler om kunst og kreativitet. Således er et maleri skabt af computere solgt ved en auktion i New York for 432.000 USD. Det svarer til knap 2,9 millioner kroner.

Kunstværket ”Portrait of Edmond Belamy” kom under hammeren hos det velrenommerede auktionshus Christie’s for et par dage siden. Her havde man vurderet dets værdi til mellem 7.000 og 10.000 dollars. Derfor kom det så noget af et chok, at det ”kunstige” maleri blev budt op til mere end det 40-dobbelte.

Kunstner gruppen i Paris har 10 andre computer-genererede klassiske kunstværker til salg. (Alle fotos: Obvious)

Maleriet er skabt af det franske kunst-kollektiv Obvious i Paris. Det har fodret et computer netværk med data fra 15.000 gamle portrætter skabt mellem det 14. og det 20. århundrede. De mange informationer blev så samlet i et program – eller en algoritme – der kaldes Generative Adversarial Network (GAN).

Software’n er indrettet, så den kan lære sig selv at forstå, hvordan de mange gamle kunstværker blev skabt, af hvilke materialer og med hvilke motiver.

Inden computeren så blev bedt om at gå i gang med sine egne malerier i klassisk stil, blev data og algoritme sendt igennem en såkaldt Discriminator proces.

I stedet for kunstnerens normale signatur nede i hjørnet af et maleri viser Obvious en videnskabelig formel.

Her blev forskellene mellem menneske-skabt og computer genereret Generator kunst analyseret, og variationer finpudset. Først, da Discriminatoren ikke længere kunne adskille malerierne, besluttede Obvious kollektivet, at nu var dets kunst klar til at blive solgt kommercielt.

”Portrait of Edmond Belamy” er ét af en serie på 11 computer skabte malerier, der alle forestiller portrætter af ikke-eksisterende personer.

Obvious sælger de øvrige ti kunstværker via sin hjemmeside for 10.000 euro pr. styk. Måske den pris snart stiger, efter at kollektivet har opdaget, hvad deres kunstigt intelligente værker i virkeligheden er værd blandt samlere….

http://obvious-art.com/

https://www.christies.com/features/A-collaboration-between-two-artists-one-human-one-a-machine-9332-1.aspx?sc_lang=en

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Googles højttalere nu i butikkerne