Anders And fylder 85 i dag

Moto Z4 sætter man 5G på

Mens de fleste andre smartphone fabrikanter udvikler helt nye telefoner til de kommende 5G netværk – eller i det mindste laver særlige varianter af deres eksistende topmobiler – gør Motorola sine egne veje.

USA’s tidligere tele-stolthed, hvis smartphones i dag hører under Lenovo i Kina – har besluttet at bygge nogle af sine mobiler i moduler. Dem kan brugeren selv sætte på efter behov – og et af udvidelserne er netop et 5G modem.

Markedets første telefon med ”5G click-on” bliver Motorola Moto Z4. De såkaldte Moto Mods placeres på bagsiden af mobilen ved hjælp af magneter, og de omfatter flere ekstra features, som man kan ekspandere med.

5G modulet er nok det mest interessante, men i forbindelse med lanceringen af Moto Z4 viser Motorola også en forbedret udgave af sin game pad controller som Moto Mod.

Her ses Moto Z4 med 360 graders kamera monteret på. Det kan tage billeder og video i 4K kvalitet hele vejen rundt.

Andre moduler lader f.eks. telefonen fungere med Amazons Alexa, med et eksternt tastatur, med en JBL højttaler eller en Polaroid instant printer på ryggen af mobilen. Endelig fås et Mod med et 360 graders 4K kamera eller et zoom-objektiv fra Hasselblad.

Motorola bryder også med trenden, når det gælder nyhedens øvrige udstyr. Der er således ikke tale om en kostbat topmodel a la Samsung, Huawei eller OnePlus. Moto Z4 er en mellemklasse mobil, der kun koster det halve af en iPhone Xs. 499 USD eller ca. 3.400 kroner i USA,

Det er også amerikanerne, der bliver de første til at kunne købe og bruge den nye Motorola. Flere teleselskaber er i fuld gang med at rulle 5G ud i USA’s storbyer. Danmark kommer nok først så småt med i 2020, så inden da er Motorolas ellers smart tænkte 5G modul ikke relevant på vores breddegrader.

Indendørs i Moto Z4 sidder en Snapdragon 675 processor med 4 GB RAM og 128 GB lager at sprede sig på. OLED skærmen er på 6,4 tommer og i Full HD+ kvalitet. Fingeraftryks-skanneren er lagt ind i selve displayet, sådan som man ser det på mange dyrere Android telefoner i dag.

Kamera’erne er et tredje sted, hvor Motorola går imod strømmen. Hvor de fleste andre putter flere og flere separate billedskydere på deres mobiler – tre eller fire i dag – nøjes Motorola med en enkelt på Moto Z4.

Til gengæld er der tale om et godt kamera med en 48 megapixel sensor i. Hver enkel pixel er her fire gange større end hos mange konkurrenter, hvilket bl.a. kommer evnen til at tage billeder under svære lysforhold til gode.

Selvfølgelig har Motorola også integreret kunstig intelligens (AI) til sit kamera. Det hører ligesom med nu om dage, og klogskaben bruges bl.a. til at kunne identificere motiver, som mobilbrugeren peger på – og så automatisk indstille blænde, kontrast, beskæring osv derefter.

Selfie-skyderen op Moto Z4 er på hele 25 megapixel – og også den skal kunne fungere nærmest i mørke. Endelig er der et 3.600 mAh batteri i den nye telefon, som ifølge fabrikanten skal kunne holde telefonen kørende i to hele døgn uden opladning….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=14&v=n8j04xLMP_E%20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anders And fylder 85 i dag