Vi kan slet ikke undvære vores tv

Morgendagens Ronaldo er en robot

I øjeblikket går det jo fantastisk godt for det danske fodbold landshold for kvinder ved EM; hvor de bl.a. bankede storfavoritterne.

Når de selv engang er blevet bedstemødre og deres børnebørn snører fodbold-støvlerne, kan det godt være, at det ikke er mennesker af kød og blod, der står på den anden banehalvdel – men robotter.

Arrangørerne bag RoboCup 2017, der afsluttes i dag  i japanske Nagoya, regner nemlig seriøst med, at et hold af ”humanoide” robotter vil kunne vinde verdensmesterskabet i fodbold i 2050. Ligegyldigt, om det er hos kvinderne eller hos mændene – og Tysklands, Spaniens eller Brasiliens bedste fodboldspillere er modstanderne.

I de seneste 20 år har man holdt RoboCup turneringen, hvor robotter kappes i fodbold og andre udfordringer som industriel produktion og rednings missioner.

Hvert eneste år bliver de kunstige fodboldspillere bedre. Man kan ligefrem se fremskridt i deres mobilitet, og forståelsen for regler og taktik er ikke det store problem at programmere ind i robotternes elektroniske hjerner.

Om 33 år skal det være så vidt. Da bliver robotterne lige så menneskelignende, som vi kender det fra science-fiction filmene, og de vil være i stand til at slå et hold af verdens bedste menneskelige fodboldspillere. Ronald, Messi og Schmeichel på batteri så at sige.

Lige nu kan mange af deltagerne i RoboCup 2017 virke klodsede og alt andet end elegante med en bold. Men så skulle man bare have set robotterne for fem eller ti år siden. Dengang kunne de kun puffe til en bold og samarbejdede slet ikke som et hold.

De tre største udfordringer for udviklere af sports-robotterne er i øjeblikket den fysiske agilitet, deres udholdenhed og deres opfattelses-evne.

Den menneskelige krop er et resultat af hundreder af millioner års evolution. Humanoide robotter skal bygges op på få år med både intelligens og menneske-lignende muskler….

Kampene under RoboCup tiltrækker så mange tilskuere, at en del Suerliga klubber må kigge misundeligt.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi kan slet ikke undvære vores tv