Er Windows telefonen snart helt død?

Mon der kommer en iPhone SE Plus?

Mange havde – ligesom jeg – forventet, at Apple også ville lancere en ny iPhone SE telefon, da den store verdens-premiere på iPhone X og iPhone 8 foregik for et par uger siden.

Det skete ikke – mærkelig nok. Ikke engang i en lille bisætning, som vi har oplevet det før ved lanceringen af iPhone 7 for et år siden. Denne gang var den mindste iPhone helt udeladt, selvom den godt kunne trænge til en opdatering – ligesom sine større søskende.

Måske Apple ikke er så stolt af iPhone SE, der jo ikke er så flot og stor som iPhone 8 eller iPhone X. Måske Apple vil give en ny iPhone SE en helt separat præsentations-event senere på året.

De tyske designere forestiller sig, at en ny iPhone SE får Face ID ansigts-genkendelsen, som Apple indfører med den kommende iPhone X, Den ses som et lille bånd øverst på skærmen.

I hvert fald ser Apple ikke ud til at droppe SE. Den sælges fortsat på Apples hjemmeside, og den sælger godt. Rigtigt mange mennesker foretrækker nemlig en smartphone i mindre fysisk størrelse, end moden foreskriver i øjeblikket med skærme på 5,5 tommer og derover. Især kvinder elsker iPhone SE, fordi den med sin 4 tomme skærm passer ned i alle lommer og håndtasker.

Heldigvis er det ikke kun en dansk blogger som jeg, der husker iPhone SE – for de store internationale medier har tilsyneladende helt glemt den midt i den øjeblikkelige iPhone X feber.

Kreative sjæle fra det tyske webmedie Curved har derfor besluttet at vise, hvordan en moderniseret  iPhone SE+ kunne se ud. Når Apple nu ikke gør det selv.

En lille iPhone med stort design.

Tyskerne foreslår ganske enkelt, at en ny iPhone SE får samme design som den kostbare iPhone X. Det vil gøre den mere fremtids-sikker, og lillebror får en ekstra portion selvtillid, når den skal markere sig på butikshylderne ved siden af iPhone 8 og 8 Plus. De to har jo stadig det ”gamle” Apple design med tykke rammer om skærmen.

Curved/labs har haft som udgangspunkt, at en iPhone SE+ eller SE Plus skulle have samme størrelse som den nuværende. Det giver blot et problem, når man fjerner rammerne om displayet. Det hidtidige på 4 tommer kan ikke fylde forpladen længe, så der bliver et hul.

Det går naturligvis ikke, medmindre man vil skaffe ekstra luft til elektronikken indenbords. Ligesom en større kølergrill på en personbil. Det ser bare ikke godt ud på en elegant smartphone – og derfor har de tyske designere fluks besluttet, at den fremtidige iPhone SE får en større skærm uden selv at blive større. 4,7 tommer ligesom på storebror iPhone 8.

Med denne operation får man verdens mindste smartphone med 4,7 tommer OLED skærm. Målene er kun 123,8 gange 58,6 gange 7,6 mm. Det er da handy og ”cute”.

Curved dropper den traditionelle Home knap. Den integreres i skærmen ligesom på iPhone X. Dér er der også plads i toppen til TrueDepth kameraerne, som kræves til Face ID ansigts genkendelsen. Dén skal iPhone SE+ også have, når den skal være en lillebror til iPhone X. Måske den ligefrem bør skifte navn fra SE til iPhone X Lite eller Mini.

OK – iPhone SE+ er (desværre) kun en drøm skabt i hovederne og på computerne hos en håndfuld fantasifulde tyskere. Men forslaget er altså rigtig flot, og jeg er sikker på, at salig Steve Jobs vil kunne li’ forslaget. Han var aldrig rigtig lun på store smartphones. Han mente, at mobiler skulle være små og lette. Ligesom iPhone SE+….

Selvom skærmen er 0,7 tommer større, fylder forslaget til en iPhone SE Plus ikke mere end den nuværende SE model. Men rammerne omkring displayet er forsvundet og giver ekstra plads på samme areal. Telefonen har dobbelt kamera på ryggen – naturligvis

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er Windows telefonen snart helt død?