Hørebøffer til dem over 50

Moderne tiders madkasse

Kan I huske madkassen fra folkeskolen? Eller har I stadig madkasse med på arbejde? Forhåbentligt er den mere velordnet end skolens, der hurtigt blev ét stort virvar af våde håndmadder, når den først havde fået en tur i en flyvende skoletaske eller rygsæk.

Heatbox fra Holland er 2020’s svar på madkassen. Højteknologisk, praktisk, selv-opvarmende og alsidig. Den kan nemlig også bruges til at lade mobiltelefonen opvia et USB-kabel.

Heatbox er den første madkasse på markedet, der kan varme sit indhold op med damp. Alt, man skal gøre, er at hælde vand på og trykke på knappen.

Syv-otte minutter senere har man et rygende varmt måltid. Glem alt om kedelige klemmer med leverpostej, spegepølse og skoleost.

Moderne madkasser kan både servere varme måltider og lade mobiltelefoner op. (Foto: Heatbox)

Batteriet i Heatbox har kræfter til at varme tre måltider op. Ind imellem kan man benytte batteriet til at lade sin smartphone, sit smartwatch eller sine trådløse øretelefoner op.

Andre praktiske nyheder i den avancerede madkasse er en ny patent-anmeldt anti-spild mekanisme, der forhindrer, at indholdet i Heatbox løber ud – også selvom det er suppe. Der er også Bluetooth, så man på sin smartphone kan indstille temperatur eller vælge mellem flere programmer til mad-tilberedning.

Endelig er Heatbox fremstillet af genbrugs-plastik, mens låget er 100 procent bambus fra miljø-mæssigt kontrollerede plantager.

Folkene bag Heatbox forsøger i øjeblikket at hente finansiering via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter- Her kan interesserede forudbestille et eksemplar til priser fra 119 euro – ca. 890 kroner….

(Artiklens indledningsfoto: Heatbox)

Heatbox er fremstillet af genbrugs-plast og låget af bambus. (Foto: Heatbox)

Et tryk på denne knap, og madkassen begynder at varme sit indhold op med damp. (Foto: Heatbox)

(Foto: Heatbox)

(Foto: Heatbox)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hørebøffer til dem over 50