Smuk lille trådløs lyd

Mobiler gode at tage beslutninger med

Når folk bliver ophidsede, stressede eller vrede, er det ikke usædvanligt, at de kommer til at sige og gøre ting, de egentlig ikke ville.

Havde de haft en smartphone i hånden, var fejltagelsen eller fortalelsen måske ikke sket. Så opfører vi os nemlig mere rationelt og fornuftigt, viser en ny undersøgelse fra England.

I hvert fald er det bedre at sidde med en smartphone end med en laptop, tablet eller desktop:

Pc-brugeren er mere tilbøjelig til at lade sig styre af intuitive og følelses-styrede beslutninger end mobilbrugere, der normalt kun fokuserer på én ting ad gangen.

Ifølge undersøgelsen er det i virkeligheden ikke brugernes skyld. Det er software designernes. Til pc’er laver de programmer, der tillader udefra kommende forstyrrelser og påvirkninger i langt højere grad end apps på smartphones.

Dem skal man koncentrere sig meget mere om – og derfor holder de brugeren mere fokuseret og rationel i tankegangen. Især når han eller hun står i et dilemma eller overfor at tage en vigtig beslutning hurtigt.

Den britiske undersøgelse er offentliggjort i det seriøse fagmedie ”Computers in Human Behaviour Journal”, hvor Dr. Albert Barque-Duran fra City University of London bl.a. fortæller:

”Vi har fundet ud af i vores undersøgelse, at folk, der bruger smartphones til at se på klassiske moralske problemer, er mere tilbøjelige til at tage fornufts-prægede og ikke-emotionelle afgørelser, når de præsenteres for et meget følsomt dilemma.”

Han tilføjer, at årsagen kan være, at smartphone brugere ofte tager beslutninger under tidspres. Det giver en øget psykologisk afstand til mobilen, når man sammenligner med pc’er….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smuk lille trådløs lyd