Lad cykel-hjulene lyse

Mobilen, vi skal give et kram

Der er langt imellem, at HTC fra Taiwan præsenterer nye smartphones. Derfor bør man jo nok være særlig opmærksom, når det sker. Trods alt har HTC engang været blandt de to-tre førende mobilfabrikanter i verden.

Om to uger skal det omsider være så vidt. HTC løfter sløret for sin nye topmodel, der enten skal hedder HTC HTC U. Ikke HTC 11, hvilket nok havde været mere logisk, når nu det tidligere flagskib hed HTC 10.

Anyway – HTC har allerede lanceret U Ultra og U Play telefoner for nogle måneder siden, og dem kan man også købe på det danske marked.

Det ”rene U” bliver dog over-mobilen i HTC’s familie. Dens specifikationer lækkede i går, og her er de:

Skærmen bliver på 5,5 tommer med Quad HD opløsning i 2.560 gange 1.440 punkter. Gorilla Glass 5 er lagt foran Super LCD displayet for at beskytte det med ridser og skrammer.

Processoren bliver Snapdragon 835, der vil ligge i de fleste Android fabrikanters 2017 topmodeller. Den vil blive supplere af en Adreno 540 grafik chip og enten 4 GB RAM og 64 GB lager eller 6 GB RAM og 128 GB at lægge data på.

HTC satser kraftigt på selfie-folket med sin nye ”U”. Front-kameraet får derfor en imponerende 16 megapixel billed sensor med f/2.0 objektriv og mulighed for at optage Full HD video i 1.080 punkters opløsning. Hvem siger, at selfies kun skal være faste fotos?

Til gengæld føler HTC ikke moden med dobbelte kameraer på smartphones. I stedet kommer  U med en meget lysfølsom 12 megapixel Ultrapixel 2 sensor på f/1.7. Kameraet på ryggen har optisk billed stabilisering, to-farvet LED flash og kan optage video i 4K kvalitet.

Den nye U telefon har HTC’s velkendte BoomSound lyd. Der er Dual SIM, fingeraftryks sensor, Android 7.1 styresystem og et ret lille batteri på 3.000 mAh. Med den nyeste Quick Charge 3.0 teknologi skal det ikke vare mange minutter at lade telefonen op til nye opgaver.

Til sidst må jeg naturligvis nævne HTC’s helt særlige gimmick til U: Man kan nemlig kramme sin telefon.

Ikke nødvendigvis fordi man elsker den. Men fordi HTC som noget har lagt flere funktioner ud på telefoners sider – og dem aktiverer man ved at ”squeeze” mobilen.

Hvordan det fungerer i praksis, ved vi mere om om 13 dage….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad cykel-hjulene lyse