Power bank til bil og mobil

Mobilen tager mere og mere af vores tid

Da Apples legendariske grundlægger og mange-årige topchef Steve Jobs præsenterede den første iPhone for verden i 2007, gjorde han det med en påstand om, at hans nyhed i virkeligheden var tre revolutionerende produkter i ét:

iPhone var en iPod musik-afspiller med stor skærm og touch kontrol. Den var en helt ny form for mobiltelefon. Og den var en banebrydende kommunikations-enhed til internet.

Ifølge Apple-folk, der var tæt på udviklingen af iPhone, var ambitionerne i virkeligheden meget mindre i begyndelsen. Målet for Apple var ganske enkelt at bygge en iPod, der kunne foretage telefon opkald.

Senere skulle det vise sig, at det var den tredje påstand, som ramte tættest på, hvad iPhone og andre smartphones har udviklet sig til. Gennem årene har mobiltelefonerne overtaget opgaver som at håndtere emails, spille computer-games, streame video, spille musik og tage avancerede fotos.

(Infografik: Statista.com)

En del mennesker har sågar droppet deres laptop, fordi de kan gøre alle computerens opgaver på en moderne smartphone. Den er tilmed mindre fysisk og kører i flere timer på en batteri-opladning.

Ifølge en ny rapport fra analyse-bureauet Comscore lægger amerikanere i dag 70 procent af deres daglige forbrug af digitale medier på deres smartphones – størstedelen via apps.

Samtidig falder tiden foran en stationær pc støt, hvilket også afspejles i salget af desktops nu om dage. Det er meget lavere end for bare nogle få år siden.

Udbredelsen af tablets er også kun en brøkdel af mobitelefonernes, viser Comscores nye tal. Faktisk tilbringer den gennemsnitlige amerikaner 60 gange mindre tid om dagen på sin tablet end på sin smartphone.

Desværre har jeg ikke nogen aktuelle danske tal at sammenligne med, men udviklingen herhjemme er nok ikke meget anderledes end i USA….

(Indledningsfoto til artiklen: Paul Hanaoka / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Power bank til bil og mobil