CC er til moderigtige piger

Mobilen har rullende kamera

Normalt betragtes Samsung som en ret traditionelt tænkende smartphone fabrikant. I hvert fald, når det drejer sig om design.

I det seneste års tid har Samsung brudt med sit lidt kedelige image og præsenteret en række nye mobiler, som indeholder en masse innovation. Nogle vil sikkert kalde det legesyge påfund.

Mest kendt er naturligvis klap-smartphonen Galaxy Fold, som Samsung dog hurtigt måtte trække tilbage fra markedet på grund af tekniske problemer.

Siden har Samsungs topchef indrømmet offentligt, at han havde presset for hårdt på. Galaxy Fold kom for tidligt på markedet.

I mellemtiden er Galaxy Fold blevet bygget om, og verden venter lige nu på, hvornår Samsung relancerer sin banebrydende nyhed. Formentlig sker det i august eller september.

De lidt mindre design-nyheder samler Samsung i sin A-serie af telefoner. Det er her, vi så den første mobil med fire kameraer på ryggen. Eller den første smartphone med boret hul i skærmen til selfie kameraet.

Nu kommer så Galaxy A80, der har kameraerne siddende på en rulle. Den kan dreje bagud som normalt eller med et tryk på en tast vende kameraerne fremad, hvor de så fungerer som selfie-skydere.

Den spændende Galaxy A80 lander i danske butikker den 8. juli. Prisen bliver 5.199 kroner, og man kan købe den nye Samsung i farverne sølv, gylden eller sort.

Galaxy A80 er en stor smartphone med en 6,7 tommers skærm i Super AMOLED teknologi og Full HD+ grafik. Fingeraftryks-skanneren sidder integreret i displayet.

Samsung har lagt en af sine egne processorer med otte kerner ind i A80. Telefonen har desuden 6 GB RAM og 128 GB lager, som desværre ikke kan udvides. MicroSD skuffe findes ikke på den nye mobil.

Galaxy A80 kommer med Dolby Atmos for bedre surround sound. Styresystemet er Android 9.0 Pie. Batteriet er på 3.700 mAh med en hurtig opladning på 25 watt.

Det vandrette panel, som kameraerne sidder i, kan rotere som en rulle og også fungere som tredobbelte selfie-skydere.

Den store nyhed i A80 er dog de roterende kameraer. Der er tre af dem, og dermed får man for første gang en tredobbelt selfie-skyder. Det lyder som helt nye vinkler og formater til de populære selv-portrætter.

Hovedkameraet har en 48 megapixel sensor og f/2.0 linse. Kamera nummer to er på 8 MP og super vidvinkel optager på 123 grader. Det tredje er en dybde-sensor, der hjælper med til at skabe 3D-effekter og flotte bokeh-billeder med sløret baggrund.

Samsung har også indbygget sin Super Steady feature i Galaxy A80. Den sikrer ad digital vej, at video-optagelser bliver mere stabile og uden rystelser. Dybde-sensoren er også tilgængelig ved video og kan være med til f.eks. at fjerne uskarpheder i baggrunden.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CC er til moderigtige piger