Er det her markedets hurtigste mobil?

Mobilen bliver helt ren med UV

I de seneste par dage, hvor forholdsregler mod Corona også har kredset om hånd-hygiejne og mobiltelefoner, er det blevet aktuelt med nye rense-metoder til folks kæreste gadget.

Smartphone skærme er nemlig blevet afsløret som de rene bakterie bomber, der kan opsamle alskens ulækre små virus og smittekim, når de ligger og hygger sig i folks lommer og bliver prikket på mange gange af deres ejeres mere eller mindre rene fingerspidser hver dag.

Man kan selvfølgelig bære en ansigts-maske eller synge ”Happy Birthday” eller ”Internationalen” 20 gange om dagen, mens man vasker sine hænder – så længe skal man have dem under vandhanen. Det vil dog også være en god idé at rengøre sin mobil ved samme lejlighed. Også, selvom den ikke direkte er beskyldt for at være en smittebærer for Corona alias Covid-19.

Hvis man vil være sikker på, at ens mobiltelefon er helt fri for bakterier, virus og smittekim, kan en UV-behandling være vejen. (Foto: PhoneSoap)

Undersøgelser viser imidlertid, at telefonens skærm let kan rumme 150.000 bakterier pr. kvadrat centimeter. Det gør mobilen til en af de mest snavsede ting, man kan røre ved.

Hører man til dem, som nu bliver en smule hysteriske med deres hygiejne, findes der flere gode muligheder for at rengøre sin mobil.

Apple tillader f.eks. nu, at man kan bruge skærm-renseservietter eller brillerens til formålet. Man kan også skylle telefonen under vandhanen, hvis den er vandtæt – og vel at mærke uden brug af opvaskemiddel.

Mobiltelefon renseren kan minde lidt om et solarium i miniformat. (Foto: PhoneSoap)

Endnu mere effektivt kan det være at investere i rense-bokse som PhoneSoap, der bruger ultralyd til at rense mobilen for 99,9 procent af alle virus, bakterier og smittekim på dens overflade. En rengøring tager 10 minutter. Altså meget kortere end en opladning af telefonens batteri.

PhoneSoap 3 er den hidtil mindste renseboks til formålet. Den bruger høj-frekventer UV-C stråler til at sterilisere telefonen på begge sider. Faktisk kan det minde lidt om, at man lægger sin mobil i et solarium. Blot bliver mobilen ikke solbrun og får ikke hudkræft af strålerne.

PhoneSoap reklamerer med, at UV-renseren kommer ud i alle hjørner af telefonen. Ikke kun de store flader bliver renset. Også små detaljer som USB stik og beskyttelses-grillen over mikrofon og højttaler får en tur.

Telefonen kan blive ladet op, samtidig med at den bliver steriliseret. (Foto: PhoneSoap)

UV-renseren har plads til alle størrelser smartphones. Meget smart kan telefonen samtidig få ladet sit batteri op, mens den ligger og bliver steriliseret. PhoneSoap 3 rummer nemlig også en powerbank på 6.500 mAh.

Den nye PhoneSoap 3 kan i øjeblikket forudbestilles til priser fra 80 US dollars. Det er ca. 530 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: PhoneSoap)

(Foto: PhoneSoap)

(Foto: PhoneSoap)

(Foto: PhoneSoap)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det her markedets hurtigste mobil?