Ekstra strøm fylder kun lidt

Microsoft laptops har problemer

Microsoft er vant til at blive overskyllet med ros og anbefalinger, når det gælder sine Surface laptops og tablets. De er dyre , men lækre.

Nu er der imidlertid kommet en alvorlig krusning på overfladen, efter at det store og meget anerkendte amerikanske forbruger magasin Consumer Reports har slettet sin ” anbefaling” af Microsoft Surface. Årsagen er, at maskinerne ikke er særligt stabile og driftssikre.

Den dårlige rating gælder hele Microsofts program af Surface pc’er. De skal gå for hurtigt i stykker sammenlignet med tilsvarende produkter fra andre fabrikanter.

Consumer Reports har tjekket 90.000  laptops og tablets til sin test. 25 pct. af Microsoft Surfacw ejerne rapporterede om problemer, når de har haft maskinerne mellem halvandet og to år.

Problemerne skal bl.a. være, at skærmen på Surface fryser, maskinerne slukker, ligesom der var mange eksempler på fejl med touch displayet.

Ifølge bladets tekniske redaktør, Jerry Beilinson, skyldes problemerne, at Microsoft Surface ikke har nogen høj driftsikkerhed:

”Hvis du er meget bekymret for, hvor længe din computer holder, er det måske bedre at vælge et andet mærke med højere pålidelighed”, skriver han.

Ikke overraskende er Microsoft helt uenig med Consumer Reports. Microsoft siger, at antallet af returnerede Surface maskiner og procenten af reparationer adskiller sig markant fra bladets resultater.

Ligesom det danske Tænk er Consumer Reports et uafhængigt forbruger medie, der tester alle mulige ting – herunder også computere og mobiltelefoner.

”Vi tror ikke på, at Consumer Reports’ konklusioner afspejler den virkelighed, som Surface ejere oplever i praksis. Den viser heller ikke den ydeevne og stabilitet, som hver eneste Surface generation demonstrerer,” skriver Microsoft i et statement til ”nedgraderingen”….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstra strøm fylder kun lidt