Lydbog på en anden måde

Mere power i ørerne

Ud over sine egne AirPods producerer Apple også øre- og hovedtelefoner for sit datterselskab Beats. De skal være endnu mere ”lifestyle” end Apple selv, og mange mener, at Beats lyder bedre.

Når Apple holder sit forårs-event i slutningen af marts, kunne det se ud, som om der ikke kun vil blive vist nye og billigere AirPods Lite øretelefoner. Apple vil også præsentere forbedrede Powerbeats4 øretelefoner.

De er ikke helt så trådløse som AirPods. De har fortsat en bøjle, som man lægger om nakken. På den måde bliver de ikke lige så lette at tabe. Omvendt vil mange mener, at de ikke er helt så elegante at bære.

PowerBeats4 vil bl.a. blive opgraderet med den seneste nye Apple H1 chip, der også sidder i AirPods Pro. Det sikrer en mere stabil overførsel af lydsignaler fra mobiltelefonen og skal også forbedre især basgengivelsen.

Spilletiden på en opladning er øget fra 12 til 15 timer. Via en ”Fast Fuel” funktion kan batteriet tankes så hurtigt op, at man opnår en times spilletid efter fem minutter i stikkontakten.

Til forskel fra AirPods sælger Apple sine PowerBeats i flere kulører. De nye trådløse øretelefoner kommer således i både sort, hvid og rødt. De nuværende PowerBeats3 koster 1.490 kroner – de nye ventes at blive placeret i samme prislag.

(Indledningsfoto til artiklen: WinFuture)

De nye PowerBeats4 øretelefoner skal kunne spille i 15 timer på en opladning. (Foto: WinFuture)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lydbog på en anden måde