LP’en har sin store dag

Meget for pengene i Moto G6

Motorola er et stort navn i USA. Måske Motorola altid har været en pioner i teknologi og tilbage i 1973 var først til at vise en praktisk anvendelig mobiltelefon for private. I Danmark kendes Motorola af langt færre – og i dag mest for sine professionelle mobilsystemer til politi, militær og redningstjenester.

I dag er det oprindelige Motorola delt i to. Motorola Solutions med systemerne er fortsat amerikansk, mens afdelingen for mobiltelefoner til private er solgt til kinesiske Lenovo. Sidstnævnte købte i øvrigt også pc-divisionen hos IBM.

Lenovo forsøger at positionere Motorola som specialist i mellemklasse Android telefoner, der kombinerer gode specifikationer og pænt design med fornuftige priser, de fleste har råd til. Det har Motorola især succes med i USA og England, mens der er langt imellem, at man ser en Moto mobil i hænderne på en dansker.

De to større modeller i Motorolas nye G6 familie har et dobbelt kamera på ryggen med billedsensorer på 12 og 5 megapixel.

Måske det kan ændre sig med de tre nye Moto G6 modeller, som Motorola nu har lanceret. De ser interessante ud – også prismæssigt – men kræver altså også, at Lenovo i Danmark gør noget for at få dem markedsført ordentligt og  ud i butikkerne, hvor publikum kan se og føle dem. Ellers kan det være lige meget.

Alle tre Moto nyheder fremtræder i et moderne design med tynde rammer om skærmen, der har det aflange 18:9 format. Med andre ord ligner de nye Motorola’er mange andre smartphones fra i år. De skal fremhæve sig selv på indre kvaliteter og en god pris.

Selve Moto G6 modellen kommer med en Snapdragon 450 processor, 3 eller 4 GB RAM og enten 32 eller 64 GB lager. Skærmen er på 5,7 tommer og leverer Full HD+ grafik med 2.160 gange 1.080 punkter. Batteriet er på 3.000 mAh, og man kan vælge sin Moto mobil i farverne sort, indigo blå, sølv eller rødmende rød. Det hedder kuløren skam – ”blush”.

Moto G6 Plus er topmodellen. For ca. 2.300 kroner får man en pæn stor skærm på 5,9 tommer og Full HD+ i kvalitet.

Moto G6 Play er navnet på budget-udgaven af den nye Motorola generation. Den har samme størrelse skærm som G6, men med en dårligere opløsning – 1.440 gange 720 pixels. Også processoren er mere svagbrystet – en Snapdragon 427 med 2 eller 3 GB RAM og 16 eller 32 GB.

Lidt mærkeligt ser batteriet ud til at være større end på den dyrere G6 – nemlig hele 4.000 mAh. Måske det skyldes, at Lenovo regner med, at telefonen – som navnet Play antyder – vil blive brugt meget til computerspil, der kan være ret strømkrævende. Farvevalget står mellem blåt og sølv.

Moto G6 Play har også et par andre ting, hvor den adskiller sig fra sine to søskende: Den har f.eks fået flyttet fingeraftryks skanneren om bagpå i stedet for under skærmen. Desuden bruger G6 Play et lidt gammeldags MicroUSB stik til oplader i stedet for USB-C som de to andre.

https://www.youtube.com/watch?v=CDzFdPhwkZM

Til sidst er der topmodellen, der hedder Moto G6 Plus. Den har først og fremmest en større skærm på 5,9 tommer i Full HD+ kvalitet, en hurtigere Snapdragon 630 processor, 3, 4 eller 6 GB RAM og et lager på enten 32 eller 64 GB. Batteriet er her på 3.200 mAh, og man kan vælge mellem farverne dybblå og ”nimbus.”

Moto G6 og G6 Plus kommer med et dobbelt kamera på ryggen – 12 og 5 megapixel er sensorerne på. Lillebror G6 Play må nøjes med en enkelt billedskyder på 13 megapixel. De to store har et selfiekamera på fronten med 8 megapixel sensor, mens lillebror må nøjes med 5 MP. Alle tre har Android 8.0 Oreo ombord som styresystem og et ”rigtigt” hovedtelefon stik på 3,5 mm.

Når man hører priserne på 1.500 kroner for Play modellen, 2.000 kr for Moto G6 og 2.300 kr. for G6 Plus, kan man godt regne ud, at de tre nyheder ikke skal ud og slås med årets toptelefoner. Omvendt er der stort marked hos mennesker, der bare vægrer sig ved at lægge 4.000, 7.000 eller 10.000 kroner for en ny mobil.

De tre Moorola nyheder lander i Danmark i maj og juni….

Motorola har også lanceret en ny serie af Moto E5 telefoner, der placerer sig endnu længere nede i pris og ydelse end G6 familien.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LP’en har sin store dag