Apple dominerer i smartwatches

MediaTek viser Dimensity 1000+

Lige så alle steds værende, som Intels processorer var i pc’er, inden AMD kom på banen – lige så dominerende er Qualcomm i dag med sine Snapdragon chips i mobiltelefoner.

Hvis det ikke var, fordi Apple producerer sine egne Bionic processorer, Samsung sine Exynos og Huawei sine Kirin ”motorer”, ville der sidder Snapdragons i alle smartphones.

Og dog: Nede i de lavere prisklasser forstyrres Qualcomms kredse også af taiwanesiske MediaTek. Her gør man klar til at præsentere en ny serie super-processorer, der først og fremmest har 5G telefonien integreret i samme chip.

MediaTek vil udfordre årets mest populære processor i dyre telefoner – Snapdragon 865 – men har ikke kun Qualcomms markeds-dominans at kæmpe imod. MediaTek har også fået et lidt blakket ry for at snyde med sine hastigheds-opgivelser.

I de sociale medier i Kina diskuteres heftigt, om OnePlus vil bruge den nye Mediatek Dimensity 1000+ eller Qualcomms Snapdragon 765 chip i sin kommende billig-model Z. Begge chips har 5G telefoni integreret. (Foto: Weibo)

Det skal ikke være tilfældet med de nye Dimensity 1000+ processorer, som flere store kinesisk smartphone fabrikanter kappes op om at komme først med. En af dem skal efter sigende være OnePlus til sin kommende OnePlus Z alias OnePlus 8 Lite, der kommer på markedet til juli.

De nye MediaTek chips er nemlig meget billigere end Qualcomms direkte konkurrerende Snapdragon 865 chips.

Da processoren er det dyreste element i en moderne mobiltelefon, skulle det i hvert fald i teorien betyde, at vi snart får budget-modeller at se, der er lige så kraftige som dyre smartphones.

Med 5G i selve processoren i stedet for i en separat radio-chip kan telefon-fabrikanten samtidig spare plads. Måske det giver os slankere smartphone med større batterier i.

De kinesiske IQOO gamer-telefoner skal være de første, som kommer på markedet med MediaTeks nye super-processor. IQOO ejes af Vivo og er dermed en fætter til OnePlus. (Foto: IQOO)

Den nye Dimensity 1000+ imponerer også med andre tekniske specifikationer. Den har f.eks. otte kerner og kan arbejde med lynhurtige skærme på 144 Hz. Toppen er lige nu 120 på en mobiltelefon.

Desuden rummer MediaTek processoren en såkaldt HyperEngine teknologi, der skal prioritere spil frem for andre telefon-funktioner. Med andre ord vil Dimensity 1000+ være oplagt at lægge i den stadig større flok af gamer-fokuserede smartphones til e-sport folket.

Endelig kan MediaTek processoren arbejde med de seneste nye Wi-Fi 802.11ax og Bluetooth 5.1 standarder for trådløs kommunikation….

(Indledningsfoto til artiklen: MediaTek)

Samsungs nye mellemklasse mobil Galaxy A41 kommer til Europa med en MediaTek Helio P65 processor ombord. Den er lillebror til Dimensity 1000+. (Foto: Samsung)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple dominerer i smartwatches