De 25 vigtigste på internet

Med Nuser en tur på månen

Amerikanerne er stolte i disse dage. 50 år er det siden, at de sendte den første mand på månen – sådan en begivenhed skal naturligvis fejres og celebreres efter alle kunstens og kommercialitetens regler.

For et par dage siden viste jeg på min Trends & Travel rejseblog, hvordan NASA udsendte et nyt og smart kuffert-sæt. Så kan alle føle, at de er på rumrejse, selvom turen kun foregår med et almindeligt passagerfly eller Linie 1A bussen gennem København.

Nu kommer selvfølgelig også armbåndsure, der er mere eller mindre gode kopier af de schweiziske tidsmålere, som astronauterne havde på håndleddet på deres Apollo ekspeditioner op i verdensrummet.

Apple har udsendt en forsmag på kommende Radiserne tegnefilm på den nye Apple TV+ streaming kanal. (Foto: Apple / Peanuts)

Urmærket Undone gør det med en urserie, der er i klassisk 1960’er design og samtidig tager en berømt tegneserie figur med på urskiven. Nemlig Snoopy alias Nuser fra Radiserne, som også er rumrejse-aktuel på anden måde. Men derom senere i artiklen.

Ifølge Undone fejrer Lunar Mission urene Apollo 10 og Apollo 11 missionerne. Datoerne på de to rejser er trykt på urene, der kommer komplet med en lille bog om USA’s måne-eventyr. Ur-remmene er samtidig fremstillet af originale faldskærms-snore.

Undone urene findes i tre forskellige versioner – alle med et Nuser symbol på. Man kan tilmed selv vælge og udskifte tegneserie motiv. Med i æsken følger 21 forskellige tegninger af Snoopy selv og hans venner fra Radiserne – på engelsk Peanuts. Urene koster fra 315 USD eller ca. 2.150 kroner.

(Tegning: Undone/Peanuts(

Og så lige tilbage til Apple og Nuser.

Apple er i fuld gang med at forberede sin egen Netflix rival, der skal hedde Apple TV+. Måske ikke verdens mest originale navn. Men så må vi håbe, at indholdet er desto bedre, når vi fra efteråret skal overveje at tegne abonnement på nok en video streaming tjeneste.

Apple har bl.a. købt rettighederne til både gamle og nye Peanuts / Radiserne tegnefilm. Passende til Apollo 11 jubilæet har Apple så udsendt en trailer, hvor vi ser Nuser som astronaut. Flyvske tanker har den kloge lille hund jo altid haft.

I tegnefilmen besøger hele flokken af Radiserne børn NASA’s hovedsæde og raket-affyrings-rampe i Florida. Anledning er selvfølgelig den ægte månelanding med Neil Armstrong og Buzz Aldrin. Men i historien er Nuser og hans særlige ven Woodstock fuglen udvalgt til at være astronauter på den næste Apollo rumfærd….

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De 25 vigtigste på internet