Vi lytter mere koncentreret end før

Med kulørt tid på armen

De fleste kan godt lide Rolex armbåndsure. De udstråler klassisk elegance, håndværks-mæssig perfekt mekanik og bare klasse. Meget mere end et ordinært smartwatch, der sikker kan meget mere og sælges meget billigere.

De fleste Rolex’er er ret diskrete, men det er denne særlige version bestemt ikke. Den vil helt sikkert dele vandene. Nogle vil synes, ar Rainbow Daytona er decideret grim. Andre vil bare elske uret, fordi det er anderledes. Cool simpelthen.

Rainbow Daytona fremstår i Rolex’ egen rosagyldne kulør. Den er i sig selv flot, men det er de regnbue-agtige farver på urets krone og tidsmakeringer på urskiven, som falder stærkest i øjnene. Er man til mange visuelle indtryk, der forandrer sig med lyset i omgivelserne, er Rainbow Daytona det helt rigtige.

Hvis ikke I ved det allerede, kære læsere – så laves rosa guld ved at blande rødt kobber i det flydende gule guld. Hos Rolex går man et skridt videre ved at mikse en smule platin i, som får legeringen til at være mere holdbar i f.eks. saltvand og stærk sol. Resultatet er, hvad Rolex kalder Everose gold.

Hvis man kan holde blikket et øjeblik fra regnbuens farver, vil man måske opdage andre detaljer på det nye Rolex Daytona. F.eks. er urkassen i 14 karat guld pyntet med 56 brilliant-slebne diamanter. Time-markeringerne er fremstillet af forskelligt farvede safirer, mens de to tidsvisere er af pinke guld-krystaller.

Til sidst i min falden-på-numse store benovelse over det flotte nye Rolex skal måske lige nævnes, at nyheden indeholder Rolex’ velkendte automatiske Daytona værk, og at man kan tage uret med ned på 100 meters dybde under vand.

Rolex Rainbow Daytona Everose Ref. 116595 Oyster Perpetual Cosmograph leveres som standard men en Oyster urrem i samme 18 karat Everose farve som urkassen. Prisen – well – 130.000 Singapore dollars eller ca. 620.000  kroner….

Oyster Perpetual Cosmograph Daytona

Oyster Perpetual Cosmograph Daytona

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi lytter mere koncentreret end før