Amazon bruger stemmestyring i hele huset

Med Disney i køkkenet

En af verdens mest kendte og elskede tegneserie figurer fylder 90 år. Den altid korrekte, kloge og venlige Mickey Mouse fra salig Walt Disneys tegnepen.

Mickey kan I nu få på køleskab, for den italienske hvidevare specialist Smeg har besluttet at fejre hans runde fødselsdag med en ganske særlig variant af sin berømte FAB28 model.

Køleskabet er hvidt, hvad de fleste i danske køkkener nok er. Til gengæld plejer Smegs kølere at være mere farverige. Men det kompenseres der hurtigt på. En stor tegning af Mickey Mouse dominerer køleskabets dør.

Det ser næsten ud, som om den ellers så lovlydige Disney figur er på vej til at plyndre køleskabet for lækker ost. Skulle Mickey egentlig ikke beskytte sine venners madvarer og drikkelse mod tyveri i stedet for selv at rapse og ”låne?”

Mickey køleskabet har justerbare glashylder, vinstativer, LED lamper, en lille fryser og en særlig Life Plus skuffe, som forlænger holdbarheden på frugt og grøntsager. FAB28 er på 281 liter og har en energi mærkning på A+++.

Smeg fylder selv 70 i år og er meget dygtig til at fortælle historier med sine køleskabe. De findes i mange spændende kulører og mønstre, og fabrikanten er god til at skabe omtale med forskellige Special Editions af sine produkter. Tidligere har Smeg f.eks. lavet er sær-udgaver i samarbejde med Dolce & Gabbana, BMW Mini, Veuve Cliquot champagne og Fiat.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det. Mickey fylder 90 år.

Mickey Mouse køleskabet er et fint eksempel. Det er nemlig kun fremstillet i 90 eksemplarer, så det matcher tegneserie figurens efterhånden høje alder. En plakette i sølv på køleskabet afslører dens produktions-nummer.

Smeg sælger sit Disney inspirerede køleskab online og via sine flagskibs butikker. Det kommer også til Danmark inden længe. Den danske pris kendes endnu ikke, men i London koster den unikke køkken-genstand koster 1.699 GBP eller ca. 14.500 kroner.

Myten om Mickey Mouse fortæller i øvrigt, at han blev født i et tog til Chicago, hvor Walt Disney sad og ærgrede sig over, at han havde tabt rettighederne til figuren Oswald the Lucky Rabbit.

Som så ofte før sad Disney og skriblede på en tegneblok. Her kom ideen til at erstatte kaninen med en lille sort mus. Den skulle hedde Mortimer Mouse, syntes tegneren, men blev overtalt af sin kone til at kalde figuren Mickey Mouse.

Ham har vi siden set i utallige tegneserier og film. Først som en lille sort tingest i røde shorts. Siden i mere påklædt og i selskab med Fedtmule, hunden Pluto og sine tre små nevøer.

Til lykke med de 90 år – Mickey Mouse eller Mikkel Mus, som mange små danske børn kalder ham….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amazon bruger stemmestyring i hele huset