Vi stoler ikke længere på sociale medier

Mate 10 Lite kan pludselig meget mere

Normalt skal man købe en helt ny mobiltelefon, hvis man vil have adgang til den seneste teknologi og spændende nye features. Telefon-fabrikanterne lever jo af at få folk til at købe en ny mobil mindst én gang om året.

Derfor kommer det som en lille overraskelse – og en fin gave til nuværende brugere – at Huawei nu tilbyder en gratis opgradering, der bl.a. giver den populære og billige Mate 10 Lite telefon en avanceret ansigts-genkendelse.

Den nye måde at åbne telefonen på i stedet for pinkode eller fingeraftryk er del af en opgradering, som Mate 10 Lite brugere kan downloade gratis i løbet af de kommende uger.

Opgraderingen indeholder tillige en Augmented Reality feature, som gør det muligt at lege kreativt med baggrunde og sjove elementer på sine selfies.

Nu kan Huawei Mate 10 Lite få ansigts-genkendelse, uden at det koster ekstra.

Mange andre fabrikanter ville gemme den slags forbedringer til næste års model. For mange er de argument nok for at skabe en næste generation. Også selvom indmaden i telefonen ellers er den samme som sidste år.

Men ikke hos Huawei. Her går udviklingen af nye teknologier og funktioner så stærkt, at verdens tredjestørste smartphone fabrikant ikke vil vente et halvt eller et helt år med at præsentere dem.

I stedet tilbyder Huawei dem nu som gave til de mange, som har købt Mate 10 Lite telefonen. Den er også populær blandt danskerne og var bl.a. den mest solgte smartphone hos teleselskabet Telia i januar. Foran ellers altdominerende iPhones.

Den nye ansigts-genkendelse aktiveres under Indstillinger på Huawei Mate 10 Lite. Den udnytter selfie-kameraet til at skanne brugerens ansigt og give adgang til mobilen, hvis han eller hun identificeres som OK.

Med den nye opdatering for Mate 10 Lite også sjove Augmented Reality effekter.

Modsat den langt dyrere iPhone X, hvor man skal bevæge sig til siden efter ansigts-genkendelsen, åbner Huawei Mate 10 Lite med det samme. Hvis en fremmed forsøger at snyde kameraet, vil han eller hun blive registreret, og telefonen vil straks skjule information om beskeder og andet privat indhold på skærmen.

Augmented Reality (AR) funktionerne kræver nok lidt mere øvelse. Til gengæld kan de tilføre masser af sjove effekter til dem, der skyder mange selfie fotos: Man kan f.eks. udskifte en kedelig baggrund på en ellers fin selfie med noget mere spændende end dansk gråvejr. F.eks. med Eiffeltårnet på en solrig dag eller et drømme-scenarie med blåt vand og hvid strand.

Ud over AR og ansigts-genkendelse i 3D giver den gratis opgradering adgang til at justere lys og skarphed på et ansigts-billede – f.eks. separat på øjenhule, næseryg eller pande.

Opgraderingen er i øvrigt meget nem og kan overstås i tre små trin: Først går man ind under Indstillinger”. Her vælges ”Systemopdatering”, hvorefter man klikker på tre prikker i øverste højre hjørne og downloader den seneste opdatering….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi stoler ikke længere på sociale medier