Spotify satser stærkt på podcasts

Marley nu med støjreduktion

Reggae-legenden Bob Marley ville være fyldt 75 år i dag den 6. februar. Desværre døde han allerede i 1981 – kun 36 år gammel.

Tilbage er blevet minderne og sange, der er blevet evergreens som f.eks. ”One Love” eller ”I shot the Sheriff.”

Marleys familie forsøger også at holde gang i musikken. Blot spiller de ikke reggae lige så godt som Robert Nesta, der er Marleys rigtige fornavne. De fremstiller i stedet Hi-Fi udstyr under varemærket House of Marley.

Meget oplagt bliver fødselsdagen i dag fejret med lancering af de første trådløse øretelefoner med aktiv støjreduktion fra ”huset”.

Apples AirPods er efterhånden forbillede i design for mange andre trådløse øretelefoner. Foto: House of Marley)

Som i alle andre produkter fra Hi-Fi mærket benyttes enten naturlige eller genbrugs-materialer i de nye House of Marley Redemption ANC øretelefoner.

De er således lavet af bl.a. bambus og gen-anvendt silikone. Sidstnævnte er fremstillet ved en hemmelig proces, hvor bl.a. gamle vandflasker og plastik-affald indgår.

Også den medfølgende bære-æske, der kan bruges til opladning af øretelefoner, er bygget af et presset composite materiale med bl.a. savsmuld og plastik-fibre i.

House og Marley fortæller, at de nye øretelefoner har et dybere og varmere lydbillede end konkurrenterne på markedet. Den aktive støjreduktion (ANC) skal filtrere den støj væk udefra, som øretelefonernes passive forsegling ikke kan holde væk.

Også bære-æsken, hvor øretelefonerne kan oplades i, er fremstillet af bambus og et blandings-materiale med savsmuld og genbrugs-plastik. (Foto: House of Marley)

Hvis man prikker tre gange hurtigt på en af de to ørepropper, vil automatisk sende øretelefonerne i en ”ambient mode”. Den åbner så meget for verden, at man f.eks. kan høre, når en anden person taler til en – og hvad vedkommende siger.

House of Marley nyheden er IPX4 certificeret, så den kan tåle regnvejr og sved, når brugeren har musikken i ørerne, mens han eller hun træner. De indbyggede batterier kan holde øretelefonerne i gang i fem timer med støjreduktionen tændt og i syv timer uden. Lægger man øretelefonerne i bære-æsken, når de ikke er i brug, øges batteri-tiden til 20 timer.

Den medfølgende oplader-klods med USB-C kabel har Quick Charge, så man kan få to timers spilletid ved at sætte øretelefonerne i stikkontakten i et kvarter.

Vil man gerne have en moderne souvenir, der kan minde om mesteren Bob Marley, kan øretelefonerne bl.a. købes via House of Marleys hjemmeside formedelst 180 britiske pund. Det er ca. 1.600 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: House of Marley)

Til sidst skal vi også lige have et billede fra 1980 af reggae-mesteren selv. Bob Marley ville i dag være fyldt 75 år. (Foto: Eddie Mallin / Flickr / Wikimedia)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spotify satser stærkt på podcasts